Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
 43 Men den falder endnu ikke. Endnu er der et stedligt Mar- ked med en Mængde Fornødenheder, der kan tilfredsstilles gjennem den, kun er den ikke længer Enehersker, dens økonomiske og sociale Kaar ere ringere, den maa ved Siden af sig taale en anden Ordning, en Fabrikordning, der udøves gjennem Statens Politimyndigheder, og som lidt efter lidt trænger ind paa Livet af den, altsom dens egne indre Forhold mindre og mindre staa i Harmoni med Tidens, altsom de Forudsætninger, paa hvilke den hviler: det beskyttede Mar- ked og den haandværksmæssige Drift faa mindre og mindre Betydning for det praktiske Liv, altsom Verdensmarkedet med sin frie Konkurrence og sit Massekrav paa den ene Side og Teknikens Udvikling og de naturvidenskabelige Opdagelser paa den anden i Vexelvirkning med en bestemt aandelig Udvikling, bane Vejen for den Revolution i Erhvervslivet, der er foregaaet i vor Tid. Ville vi ret forstaa denne Tid, saa gjælder det netop om at holde denne Vexelvirkning fast; thi sjældent om nogen- sinde er det vistnok set, at Livets højeste Rørelser paa de forskjellige Omraader i den Grad have svaret til det ma- terielle Livs Krav som i vor Tid. Om Bevægelsens Udgangspunkt har ligget i Aandens eller i Haandens Verden, skulle vi lade være usagt. Vi ere mest tilbøjelige til at tro, at Forandringerne i det praktiske Livs konkrete Forhold hos fremskredne Aander have vækket de Tanker, som de senere formulerede videnskabeligt, for saa dermed atter at støtte Udviklingen i det praktiske Liv. I Holland opstaar en Naturfilosofi og en Naturret, hvis Læresætninger senere finde Anvendelse i det praktiske Liv af store Statsmænd og Økonomer som Turgot og Adam Smith. De Love for Tilværelseskampen i Naturtilstanden, der senere formuleres og forfægtes af Darwin og hans Di- sciple, overføres mod Darwins Protest uden videre paa det menneskelige Kultursamfund og ophøjes i dette til evige Naturlove.