Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Naar Turgot opstiller sit: »Gud har givet Retten til Arbejde til alle Mennesker, idet han gav dem Fornøden- heder, hvis Tilfredsstillelse er Maalet for dette Arbejde«, saa begrunder han dermed det samme Krav paa den frie Ud- vikling af Individets Evner og Kræfter, som Adam Smith fordrer, naar han udtaler: »den hele overleverede Lovgivning er kun dannet af Overklassen til egen Fordel, derfor hæm- mer den positive Lovgivning Udviklingen og maa afløses af »le gouvernement de la nature des choses«; og naar Darwin opstiller sin Lære om Arternes Oprindelse, om Kampen for Tilværelsen og sin Tilpasningens Lov som Grundlaget for Fremskridtet i Naturudviklingen, saa opfattes alt dette kun som Videnskabens og Statskunstens Stræben efter at finde Enhedsformlen for det praktiske Livs Ytringer. Idet disse Mænd og mange Andre kaste deres Forsknings Frugter i Skjødet paa det praktiske Livs ledende Personligheder, simpli- ficere disse Formlerne i et eneste tilspidset Stikord, der staar i Overensstemmelse med det praktiske Livs øjeblikkelige Krav, og Manchester Skolens: -»laissez faire«, »laissez passer«, — le monde va de lui méme fødes og kommer til at beherske vort Aarhundredes økonomiske Liv, udtrykkende i dette den ensidige Individualismes Ide i Erhvervslivet, som den ad hundrede andre Veje bemægtiger sig det 19de Aarhundredes Menneskes Liv i det Hele, og gjennemsyrer hans hele Tanke- gang, Følelse og Moral. Med disse Storme fra oven, med de paaviste Forandrin- ger i de konkrete Forhold, paa hvilke Middelalderens indu- strielle Organisation hvilede, Verdensmarkedets Opstaaen og Teknikens Udvikling fra neden, rystes denne Organisation i sin Grundvold. Og da Kolonilandenes Massekrav stadig udvides, da Muligheden for dets Tilfredsstillelse stadig øges gjen- nem den tekniske Udvikling, da Dampen og Elektriciteten indføres i denne og da Samfærselsmidlernes uanede Udvikling indfletter alle Lande og Markeder i et uhyre Verdensmarked under den frie Konkurrences Princip, da er det umuligt læn- ger at afstive den gamle Bygning, den nye Tid tager Fart som en Revolution, den lader ikke Sten paa Sten tilbage af den gamle Ordning, og som alle Revolutioner fører den