Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

45 foreløbig fra Orden til Kaos. Thi dette er det karakteri- stiske for Erhvervslivet i vor Tid, at det henligger i Anarki. Idet den gamle Organisation sprængtes, er det, som naar et fast Legeme smelter, foreløbig er Alt kun sydende og kogende Bølger, og ophedede og ængstede afvente vi, hvilke nye For- mer Massen vil udkrystalisere. Og det kan ikke undre os, at Menneskene blive utaal- modige, at de, der lide mest under Nutidens produktionelle Forvirring, kræve en Løsning. Jeg har allerede i Begyndelsen af mit Foredrag berørt, at en saadan fremlagdes fra to Sider, fra en reaktionær og fra en i sin Oprindelse revolutionær Retning. Med den første vil jeg ikke beskjæftige mig nærmere, fordi Antallet af dem, der mene, at man vil kunne komme ud over Nutidens Produktionsanarki ved Gjenindførelsen af de gamle Lav, er saa ringe, at de ingen praktisk Betydning har, og desuden fordi jeg i det foregaaende har vist, at Forudsætningen for den lavsmæssige Organisation ikke exi- sterer længer. Derimod vil jeg vende mig mod den anden Side: So- cialdemokraterne og søge at paavise, hvori deres Hovedfejl- tagelse ligger. Selvfølgelig beskjæftiger jeg mig ikke her med den socialdemokratiske Agitation, men med selve Læ- ren, og Tyngdepunktet i denne finde vi jo i Fordringen om en Forandring af revolutionær Karakter i Privatejendoms- retten, i Kravet om Produktionsmidlernes Overgang til Staten. Naar dette dybt gaaende Indgreb i den private Ejen- domsret ønskes foretaget, og naar man deri ser Lægemidlet for det produktionelle Anarki, saa ligger det, saavidt jeg kan se, i en Misforstaaelse af Ejendomsrettens Væsen. Man holder sig til det fra Romerretten nedarvede rent formelle Ejen- domsbegreb, idet man siger: det at eje en Ting vil sige, at man har Raadighed over den med Udelukkelse af alle Andre. Men denne Begrebsbestemmelse berører aldeles ikke Ejen- domsrettens Væsen, den har kun Hensyn til Forholdet mel-