Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
lem Menneskene og de døde Ting, men dersom der ikke
laa mere i Ejendomsbegrebet, saa vilde Privatejendomsretten
ikke have kunnet være den Løftestang for menneskelig Kul-
tur, som den faktisk har været, og Privatejendommen vilde
ikke have haft den store Tiltrækning for Menneskene, som
den faktisk har. — Dersom en Kapitalist ikke havde anden
Fornøjelse af sine Penge end den, med Udelukkelse af alle
Andre, at kunne bestemme, om han vilde anlægge dem i
Bomuld eller i Jern, saa vilde hans paa Kapitalen beroende
Magtsfære være uendelig indskrænket i Forhold til, hvad den
virkelig er. Nej, Ejendomsrettens sande Væsen klargjøres
ikke gjennem en Tydeliggjørelse af det Forhold mellem
Mennesker og døde Ting, der baseres pact den, men føist
idet vi klargjøre os, at den etablerer et Forhold, et Afhæn-
gighedsforhold mellem Menneske og Menneske. Dette er
dens sande Væsen, dette har den bevaret under alle de For-
mer, i hvilke den er optraadt, og paa dette beror det bl. A.,
at en saa indgribende Forandring i Ejendomsretsforholdet
som den, Socialisterne kræve, ikke lader sig gjennemføre,
om man end maa finde det forstaaeligt, at mange Menneskei,
der ikke formaa at tænke Sagen igjennem, kunne tro det.
Thi vi maa spørge, er et saadant Afhængighedsforhold,
Underordnelsesforhold ikke nødvendigt mellem Menneskene?
Og Svaret maa blive: jo, — det er nødvendigt, at Samfun-
det arbejder som Samfund, kollektivt, i Fællesskab, og ikke
isoleret, hvert Individ for sig som frit svævende Atomer.
Hvor et samfundsmæssigt Arbejde skal udføres, maa Nogle
lyde og Andre byde, og det ikke alene i Forholdet mellem
Arbejdsgiver og Arbejder, men ligesaa godt i alle andre sam-
fundsmæssige Tilstande, ligesaa godt mellem Generaler og
Amtmænd som mellem Arbejdere.
Men naar nu dette Af hængigheds-, dette Underordnelses-
forhold ikke i og for sig er et Onde, men endogsaa en Nød-
vendighed i en samfundsmæssig Tilstand, hvoraf kommer da
den uhyre Spænding mellem de Enkelte og mellem Klas-
serne, der tager sit Udgangspunkt i dette Forhold? Det
kommer deraf, at det paa Ejendomsretten beroende Afhæn-
gighedsforhold maa staa i et vist Forhold til den enkelte