Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

6o Tab af c. x/4 pCt. eller rettere sagt, dette er det største Tab, Selskabet kan lide, idet det indeholder forskjellige Beløb, der menes at ville indgaa. Oprettelsen af saadanne Kreditanstal- ter, enten selvstændige eller i Tilslutning til allerede exi- sterende, synes mig at være en af de Opgaver, det maatte være lønnende at optage for Haandværkets og Industriens Organisationer. Det kunde gjennem dem gjøres muligt for den Klasse, jeg her omtaler, at gjøre Udviklingen med fra Haandværk til Industri, og herpaa have de et berettiget Krav. Men vi maa kun forsmå, at vi ikke dermed støtte Haand- værkets Driftsform, idet dennes Overgang til Industrien der- ved tvertimod paaskyndes, men vi yde de Haandværkere og Smaaindustrielle, der sidde iiade med de indre Betingelser for at gjøre denne Evolution med, direkte Hjælp dertil. Endelig bliver der tilbage, hvad man kunde kalde den industrielle Mellemklasses Middellag, hvis Medlemmer natur-' ligt værge sig mod at opgive deres Selvstændighed og træde ind i Fremtidens industrielle Organisationer som Værkførere eller Funktionærer. Det er paa den ene Side naturligt, at denne Klasse mod- sætter sig at opgive sin Selvstændighed, men paa den anden Side beror det ogsaa paa en Miskjendelse, bande af deres nu- værende og af deres tilkommende Stilling, saaledes som den kan blive, naar de selv ville. Deres nuværende Stilling overvurdere de, idet de nøjes med en Selvstændighed, der i et overvejende Antal Tilfælde beror paa en Fiktion. Thi den Mand, der hver Lørdag skal hane Pengene til Arbejdsløn eller som stadig har en 3 Maa- neders Vexel hængende over Hovedet paa sig, han er i ingen Henseende selvstændig, hvilket viser sig dagligt i det prak- tiske Liv. Hvor Faa af disse Mænd tør f. Ex. stemme anderledes, end deres Borgemester, Maskinleverandør eller Hovedkunde vil det, og hvor Faa af dem kunne unde sig den Hvile eller sidde inde med den Sindsligevægt, der er Betingelsen for Fremskridt i deres aandelige Udvikling, for Opfyldelsen af deres sociale og politiske Pligter. Og paa den anden Side undervurdere de ganske den Selvstændighed, som de kunne nyde som Funktionærer i en