Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
59 det samme Forhold har fundet Sted i alle andre Industri- grene. Naar disse nu maa forsvinde som selvstændige Næ- ringsdrivende, saa sørge vi ikke derover, thi de staa, hvor de ingen Ret have til at være. Men der er en anden Klasse, der med Rette føler sig brøstholden, og som maa følges af alle veltænkende og dyg- tige Menneskers varmeste Sympathi, det er dem, der netop sidde inde med alle indre faglige og rent menneskelige Be- tingelser for Udøvelsen af selvstændigt Erhverv, men som mangle de ydre, der bero paa den nødvendige Kapital, og som derfor maa tilbringe deres Liv enten i- ganske smaa Forhold, der ikke tilfredsstille deres Evner, Uddannelse og Virkelyst, eller, dersom de ville fremad, da maa gjøre det i livsvarig Afhængighed af Maskinleverandører og Kapitalister, der kunne give dem Kredit og Laan til høje Renter, der opsluge Udbyttet af deres Virksomhed, og som efter et Livs Nøjsomhed og Dygtighed efterlader dem saa fattige som, da de begyndte eller endnu fattigere, naar Alt er gjort op. Denne af Aarhundredets vilde Konkurrence saa haardt prøvede Klasse skyldes der fremfor Alt Oprejsning og Hjælp, og det er ingenlunde umuligt at yde denne, nemlig ved Hjælp af Kreditinstitutioner, der hvile paa et noget andet Grundlag end de almindelige, ved Kreditinstitutioner, der hvile paa Personkredit istedenfor paa Realkredit, som de ikke kunne yde. Blandt saadanne Kreditinstitutioner kan jeg nævne de saakaldte Reiffeisenske Kasser, hvis overordentlige Virkning beror paa, at de henvende sig til smaa Kredse af solidarisk forpligtede Laantagere, der, idet de kjende hver- andres Vilkaar og personlige Garantier, formaa at bedømme, om disse strække saa vidt som til Laanet, bedre end nogen Kreditkassebestyrelse, og idet de under den daglige Omgang med hverandre øve en tilfældig, men stadig virkende Kon- trol paa hverandre. Det er en Kjendsgjerning, at saadanne Kasser arbejde med mindre Tab end de paa Realkredit hvi- lende, og at de have stiftet overordentlig Nytte, hvor de have været anvendte. Herhjemme kan jeg henvise til Vaa- benbrødreselskabets Laaneinstitution, der paa et Udlaan af 7,701,699 Kr. 85 Øre i Aarene i860—83 kun har haft et