Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
69 Tusinder af Kræfter maa sættes i Bevægelse og Hundrede Tusinder af Kroner maa kastes ud. Alene Agitationen for Korntoldens Afskaffelse i England, som gav den engelske Industri et første Stød fremad, kostede de Interesserede 10 Millioner Kr. Den Udvikling af Industrien, som er en Be- tingelse for Landets fremtidige Existens, kunde ikke baseres paa den haandværksmæssige Drift paa den Maade, at denne skulde tage Teten. Det vilde være nødvendigt at søge Ex- portmarkeder og at konkurrere med andre Lande; men paa den anden Side maatte det erkjendes, at der hos os er megen uudviklet Industri, der staar halvt haandværksmæssig, men som dog kan være med til en Begyndelse og vil kunne gjøre Evolutionen med, naar Krediten udvikles. Taleren tvivlede derfor ikke om, at der er tilstrækkeligt at gjøre for dygtige større Haajidværkere saavelsom for Industridrivende. Naar man havde set, hvorledes der arbejdes i Udlandet, vilde man indrømme’, at man hos os ikke udnytter Forholdene som derude. Han havde nylig haft Lejlighed til at erfare, at Handsker, der leveres af en engelsk Fabrikant, og som ikke ere bedre end almindelige gode danske Handsker, sæl- ges i Shanghai en detail for 6 Kr. Parret. Ved en saadan Leverance maatte ogsaa en dansk Handskemager kunne stikke en god Avance i Lommen. Et andet Exempel afgav den kinesiske Kystfart. Der gaar langs den kinesiske Kyst Skibe fra Station til Station, der ikke ere i Hænderne paa kinesiske Rhederier, men som ejes af Englændere og andre Nationer, deriblandt ogsaa Nordmænd. Det var en Skam for os Dan- ske, at vore Rhederier, som i de senere Aar have haft saa mange Vanskeligheder, ikke kunne føre deres Skibe over i en saadan Kystfart, hvor der kunde tjenes mange Penge. Ogsaa paa mange andre Omraader maatte der kunne skaffes danske Foretagender Afsætning i andre Lande og saaledes tilveje- bringes Midler til at føde vore Fabrikanter og Arbejdere, men Driftighed og Kapital maatte der til, og Kapitalen maatte samles ved Sammenslutning. Han skulde i denne Forbin- delse berøre den i Fællesrepræsentationens Møder fremsatte Tanke om Ansættelse af Konsulenter for Industrien. Denne Tanke kunde være meget tiltalende, men han vilde fore-