Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Tusinder af Kræfter maa sættes i Bevægelse og Hundrede
Tusinder af Kroner maa kastes ud. Alene Agitationen for
Korntoldens Afskaffelse i England, som gav den engelske
Industri et første Stød fremad, kostede de Interesserede 10
Millioner Kr. Den Udvikling af Industrien, som er en Be-
tingelse for Landets fremtidige Existens, kunde ikke baseres
paa den haandværksmæssige Drift paa den Maade, at denne
skulde tage Teten. Det vilde være nødvendigt at søge Ex-
portmarkeder og at konkurrere med andre Lande; men paa
den anden Side maatte det erkjendes, at der hos os er megen
uudviklet Industri, der staar halvt haandværksmæssig, men
som dog kan være med til en Begyndelse og vil kunne
gjøre Evolutionen med, naar Krediten udvikles. Taleren
tvivlede derfor ikke om, at der er tilstrækkeligt at gjøre for
dygtige større Haajidværkere saavelsom for Industridrivende.
Naar man havde set, hvorledes der arbejdes i Udlandet, vilde
man indrømme’, at man hos os ikke udnytter Forholdene
som derude. Han havde nylig haft Lejlighed til at erfare,
at Handsker, der leveres af en engelsk Fabrikant, og som
ikke ere bedre end almindelige gode danske Handsker, sæl-
ges i Shanghai en detail for 6 Kr. Parret. Ved en saadan
Leverance maatte ogsaa en dansk Handskemager kunne stikke
en god Avance i Lommen. Et andet Exempel afgav den
kinesiske Kystfart. Der gaar langs den kinesiske Kyst Skibe
fra Station til Station, der ikke ere i Hænderne paa kinesiske
Rhederier, men som ejes af Englændere og andre Nationer,
deriblandt ogsaa Nordmænd. Det var en Skam for os Dan-
ske, at vore Rhederier, som i de senere Aar have haft saa
mange Vanskeligheder, ikke kunne føre deres Skibe over i en
saadan Kystfart, hvor der kunde tjenes mange Penge. Ogsaa
paa mange andre Omraader maatte der kunne skaffes danske
Foretagender Afsætning i andre Lande og saaledes tilveje-
bringes Midler til at føde vore Fabrikanter og Arbejdere,
men Driftighed og Kapital maatte der til, og Kapitalen maatte
samles ved Sammenslutning. Han skulde i denne Forbin-
delse berøre den i Fællesrepræsentationens Møder fremsatte
Tanke om Ansættelse af Konsulenter for Industrien. Denne
Tanke kunde være meget tiltalende, men han vilde fore-