Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

70 trække, at der til fremmede Lande udsendes smaa Kommis- sioner, bestaaende af et Par Mennesker, der kunne bruge deres Øjne og forhøre, hvor der er Noget at gjøre. Naar de ere komne noget ind i Forholdene, vilde det være rig- tigst, at en af dem rejste hjem, men at den anden blev paa Stedet; thi det var lidet nyttigt at betro vore Interesser til Tremmede paa en Plads. I Shanghai ere vi repræsenterede af Englændere, men man maatte ikke tro, at de lade et ene- ste Pund Sterling gaa til Danmark, naar de kunne sende det til England. Vi maatte have danske Mænd paa disse Pladser, men man maatte ikke strax forlange Guld og grønne Skove af dem; de maatte have en 4—5 Aar at arbejde i. I det Hele var det et uhyre Arbejde, der udkrævedes til Export- virksomheden, men efter Alt, hvad han havde set i det Aars- tid, hvori han havde været hjemme, troede han, at Folk have faaet Lyst til at være med i Laget, at tage alvorlig fat og ikke være Slaver af den pessimistiske Drivervane, som fører til at ligge paa Sofaen og læse smudsige Romaner. Det var gaaet op for Bevidstheden, at røre vi ikke Hænderne, ere vi sikre paa at gaa under. Det var hans Overbevisning, at der er overordentlig meget at gjøre for den danske Industri, naar den vil kaste sig over Exporten. Det var en Fordel i saa Henseende at være et lille Land. Til et saadant lille Centrum lod der sig drage Kapitaler fra den store Periferi, og det lille Land var ikke saa frygtet som det store Land, thi selv om Danmark kunde blive forvandlet til et Industri- land, hvad der maatte anses for umuligt, vilde det ikke kunne faa den Betydning i den internationale Konkurrence som f. Ex. England eller Tyskland. Hermed skulde han forlade Spørgs- maalet om det nationale Arbejde og vende sig til de andre Spørgsmaal, som Hr. Trautner havde stillet til ham. At der skulde kunne udrettes noget Stort ved en Revision af Næ- ringsloven, troede han ikke. Der kan maaske gjøres Noget paa et og andet Punkt, men var der ikke Initiativ og Virke- kraft i Befolkningen, nyttede det ikke. Spørgsmaalet, om Fællesrepræsentationen vilde kunne gjøre nogen Nytte, vilde han besvare bekræftende, for saa vidt den vil se paa Forhol- dene, som de ere, og i sin Virksomhed stille sig paa det