Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

86 en ren real Sikkerhed: selve den faste Ejendom med Grunden og Bygningen, Maskinerne, Materiellet, Inventariet, — alt- sammen Ting, man, saa at sige, kan tage og føle paa, og hvis Værdi man er i Stand til rent objektivt at udmaale. Men paa den anden Side er der ogsaa et rent subjektivt Mo- ment, som man ikke kan lade ude af Betragtning. Thi selv den bedst indrettede Bedrift med de mest tidssvarende Maskiner og det fortræffeligste tekniske Udstyr vil kunne give et højst forskjelligt Udbytte, efter som den Mand, der leder den paagjældende Fabrik, enten forstaar sine Ting — 3: ej alene er en dygtig Tekniker, men ogsaa er i Besiddelse af de Egenskaber, som der udkræves for at være en god Driftsherre i Ordets økonomiske Forstand — eller i større eller mindre Grad er blottet for theoretisk Kund- skab, praktisk Indsigt og Forretningsdygtighed. Det er ubil- ligt overfor den velledede industrielle Bedrift at stille sig paa det Standpunkt med Hensyn til den Laanesikkerhed, som den frembyder, at man udelukkende fæster Blikket paa Ejendommen og oven i Kjøbet vurderer denne efter, hvad selve Grunden og Ydermurene ere værd, bortset fra Ma- skiner, Materiale osv. Dette kan være forsvarligt fra de nu- værende Kreditforeningers Side, — ifølge disses hele Organi- sationsform og Virkemaade er det korrekt, at de ræsonnere som saa: Vi ere ikke belavede paa at holde Fabriker i Drift, ej heller kunne vi være visse paa blot med nogenlunde Let- hed at faa fat paa en Mand, der var i Stand og villig til at overtage den paagjældende Fabrik til, hvad man kunde kalde dens Produktionsværdi; derfor kunne vi kun vurdere Ejen- dommen efter, hvad den er værd, naar Maskinerne og Ma- terialet bliver fjærnet, og den som andre faste Ejendomme er indrettet til almindelig Beboelse. Jeg siger, at fra de nu- værende Kreditforeningers Synspunkt kan dette vel forsvares, men kun fordi disse Laaneanstalters Organisationsformer for- saavidt ere ufuldkomne, som de i hvert Fald ikke kunne af- passes efter industrielle Bedrifters Tarv og Trang — men derimod ikke fordi en saadan Betragtning i og for sig er rig- tig. Tværtimod maa man fra et almindeligt økonomisk Syns- punkt fastholde, at det, som giver en saadan Ejendom sin