Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Musci frondosi. 91 ogsaa en lige under Laaget i Kapselvæggen liggende elastisk Ring af stærkt fortykkede Celler. Pseudopodium findes ikke i denne Familie. Arkegoniet hæves i Vejret som »Hætte« (h, Fig. 89, B). De henved 50 Under-Familier, hvori man har delt denne Familie, falde i 2 Grupper: De endefrugtede (Musci acrocarpi; Spidse; xagnog, Frugt), hvis Hovedstængler begrænses af Sporehusdannelsen; og: de sidefrugtede (Musci pleurocarpi: Side), hvis Sporehuse sidde paa korte Sideskud, medens Hovedstænglen vedbliver at voxe. Til den sidste Gruppe hører 81. Hypnum (Grenmos), af hvilken der i Danmark findes c. 80 Arter; de voxe især paa Træstammer og i Tuer paa Skovbunden og ere de Mosser, der hyppigst anvendes til Kranse o. I. Sporehusene ere langstilkede, oftest skæve, have en dobbelt Mundbesætning og ensidig Hætte (Fig. 89, A-C). Ligeledes Fo ntinali s (Kildemos): store, langstrakte, i Vand flydende Mosarter, hvis Blade meget tydelig staa i 3 Rækker. Til de endefrugtede høre de allerfleste andre, f. Ex.: Leu- cobryum (Hvidmos), hvis hvidlige Blade ere dannede af to Slags Celler (som hos Sphagnum), der ligge i 2—3 Lag: nogle føre Klorofyl, andre ere luftfyldte.— Polytr i chum (Jomfruhaar). Hertil høre nogle af vore kraftigste Mosser, med mørkegrønne, faste, ud- staaende, tilspidsede Blade og en langhaaret, silkeglinsende, klokke- dannet Hætte. Kapselen er kantet; Peristomiet bestaar af 16, 32, 64 Tænder, dannede af lange, tykvæggede Celledele og i Spidsen forenede til en Hinde (Epiphragma), som lukker over Kapselmunden. — Nær den staar Catharinea, som har nøgen Hætte. — Dicra- num (Kløvtand), hvis lange, tilspidsede og seglkrunimede Blade ofte vende til én Side; den langstilkede Kapsel er ofte usymmetrisk og bøjet til Siden. Mundbesætning af 16 røde, halvt kløvede Tænder (deraf Navnet).— Bryum (Endeknop) voxer i Tuer og har nikkende, æg- eller kølleformede Sporehuse, skjæv Hætte; dobbelt Peristom med 16 Tænder i hver Krans. — Nær den staar Mnium. — Funaria (Snobørste). Stilken hos. F. hygrometrica er hygroskopisk og snoer sig skruefonnig, naar Luften bliver fugtig, medens den i tørt Vejr er stivt opret. — Tetraphis, hvis Peristom er dannet af 4 tresidede Tænder, som i Modsætning til de andre Arters Peristom er bygget af Celler. T. pellucida har ejendommelige Yngleknopper. — O rthotri c hum (Furehætte) har en opret, stribet, næsten stilkløs Kapsel, og en stor, klokkeformet, furet Hætte; den danner smaa Tuer paa Træstammer og Stene; Bladene ere tykke, taglagte i tør