Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Musci frondosi.
91
ogsaa en lige under Laaget i Kapselvæggen liggende elastisk Ring
af stærkt fortykkede Celler. Pseudopodium findes ikke i denne
Familie. Arkegoniet hæves i Vejret som »Hætte« (h, Fig. 89, B).
De henved 50 Under-Familier, hvori man har delt denne
Familie, falde i 2 Grupper: De endefrugtede (Musci acrocarpi;
Spidse; xagnog, Frugt), hvis Hovedstængler begrænses af
Sporehusdannelsen; og: de sidefrugtede (Musci pleurocarpi:
Side), hvis Sporehuse sidde paa korte Sideskud, medens
Hovedstænglen vedbliver at voxe.
Til den sidste Gruppe hører 81. Hypnum (Grenmos), af hvilken
der i Danmark findes c. 80 Arter; de voxe især paa Træstammer
og i Tuer paa Skovbunden og ere de Mosser, der hyppigst anvendes
til Kranse o. I. Sporehusene ere langstilkede, oftest skæve, have
en dobbelt Mundbesætning og ensidig Hætte (Fig. 89, A-C). Ligeledes
Fo ntinali s (Kildemos): store, langstrakte, i Vand flydende Mosarter,
hvis Blade meget tydelig staa i 3 Rækker.
Til de endefrugtede høre de allerfleste andre, f. Ex.: Leu-
cobryum (Hvidmos), hvis hvidlige Blade ere dannede af to Slags
Celler (som hos Sphagnum), der ligge i 2—3 Lag: nogle føre
Klorofyl, andre ere luftfyldte.— Polytr i chum (Jomfruhaar). Hertil
høre nogle af vore kraftigste Mosser, med mørkegrønne, faste, ud-
staaende, tilspidsede Blade og en langhaaret, silkeglinsende, klokke-
dannet Hætte. Kapselen er kantet; Peristomiet bestaar af 16, 32,
64 Tænder, dannede af lange, tykvæggede Celledele og i Spidsen
forenede til en Hinde (Epiphragma), som lukker over Kapselmunden.
— Nær den staar Catharinea, som har nøgen Hætte. — Dicra-
num (Kløvtand), hvis lange, tilspidsede og seglkrunimede Blade ofte
vende til én Side; den langstilkede Kapsel er ofte usymmetrisk og
bøjet til Siden. Mundbesætning af 16 røde, halvt kløvede Tænder
(deraf Navnet).— Bryum (Endeknop) voxer i Tuer og har nikkende,
æg- eller kølleformede Sporehuse, skjæv Hætte; dobbelt Peristom
med 16 Tænder i hver Krans. — Nær den staar Mnium. —
Funaria (Snobørste). Stilken hos. F. hygrometrica er hygroskopisk
og snoer sig skruefonnig, naar Luften bliver fugtig, medens den i
tørt Vejr er stivt opret. — Tetraphis, hvis Peristom er dannet af
4 tresidede Tænder, som i Modsætning til de andre Arters Peristom
er bygget af Celler. T. pellucida har ejendommelige Yngleknopper.
— O rthotri c hum (Furehætte) har en opret, stribet, næsten stilkløs
Kapsel, og en stor, klokkeformet, furet Hætte; den danner smaa
Tuer paa Træstammer og Stene; Bladene ere tykke, taglagte i tør