Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
3. Række. Cryptogamæ vasculares. 93 1. Hos nogle findes kun 1 Slags Sporer, og der udvikler sig kun 1 Slags Forkim, som bærer baade Antheridier og Arke- gonier (enbo Forkim), om der end paa mange Steder tydelig er Tilbøjelighed til et tvebo Forhold: Bregner og Lycopodiaceer. (Des- uden Marattiaceer og Ophioglosseer). 11. Hos andre er der ligeledes kun 1 Slags Sporer, men der udvikler sig to Slags Forkim, den ene bærer kun Antheridier (er mandlig), den anden kun Arkegonier (kvindelig): Padderokker. 111. Hos en 3die Gruppe er der to Slags Sporer, smaa og store: Mikrosporer og Makrosporer. Dc smaa ere mandlige, i det de frembringe Forkim, som kun bære Antheridier, de store ere kvindelige og frembringe Forkim, som kun bære Arkegonier: Rhizokarpeer, Selaginellaceer, Isoéter. Forkimen er grøn og bladagtig hos de fleste Bregner, Padde- rokkerne og Rhizokarpeerne; underjordisk, bleg og knoldlignende hos Lycopoclium og Opliioglossum, og bliver hos Selagineller og Isoetes yderst ubetydelig og stedse indesluttet i Sporen, i det kun Kjønsorganerne træde noget frem ved dennes Spiring. Antheridierne vise temmelig forskjellig Bygning, der dog maa opfattes som beroende paa en mere eller mindre gjennemført Reduktion af én til Grund liggende Type. De omtales bedst under de enkelte Ordener. Sæd legemerne ere overalt skruesnoede Pro- toplasmalegemer med oftest mange, fine Cilier paa Forendens ene Kant (Fig. 94, 109, 115); de slæbe ofte en Stund en af en tynd Protoplasmavæg omgiven Vakuole om med sig hængende ved deres Bagende. Arkegonierne ere mere ensformede gjennem hele Rækken og tillige i nøje Overensstemmelse med Mosplanternes; derfor kaldes de kormofyte Lønboplanter ogsaa med et Navn: Arkegoniater. Som hos Mosserne ere de væsentlig flaskeformede, men Bugdelen, i hvilken Ægcellen findes, er altid sænket ned i Forkimens Væv, saa at kun Halsen rager frem (Fig. 90, 3). Dets Udvikling kan ses paa hosstaaende Afbildninger (Fig. 90) af en Bregne; det opstaar derved, at en Overfiadecelle deler sig i to over hinanden liggende Celler, a, b i 1; den øverste, b, deler sig over Kors i 4 Celler og ved vandrette Delinger blive disse til 4 Cellerækker, d. e. Halsen (b i 2 og 3); Cellen a deler sig i 3 Celler, den nederste (a i 2 og 3) er »Cen- tralcellen« ell. Ægcellen, de andre (c i 2 og 3) ere Halsceller. Disse sidstes Vægge opløses som hos Mosplanterne til Slim, ved hvilken Arkegonierne sprænges, og Befrugtningen foregaar som hos Mosserne;