Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3. Række. Cryptogamæ vasculares.
93
1. Hos nogle findes kun 1 Slags Sporer, og der udvikler
sig kun 1 Slags Forkim, som bærer baade Antheridier og Arke-
gonier (enbo Forkim), om der end paa mange Steder tydelig er
Tilbøjelighed til et tvebo Forhold: Bregner og Lycopodiaceer. (Des-
uden Marattiaceer og Ophioglosseer).
11. Hos andre er der ligeledes kun 1 Slags Sporer, men
der udvikler sig to Slags Forkim, den ene bærer kun Antheridier
(er mandlig), den anden kun Arkegonier (kvindelig): Padderokker.
111. Hos en 3die Gruppe er der to Slags Sporer, smaa og
store: Mikrosporer og Makrosporer. Dc smaa ere mandlige, i det de
frembringe Forkim, som kun bære Antheridier, de store ere kvindelige
og frembringe Forkim, som kun bære Arkegonier: Rhizokarpeer,
Selaginellaceer, Isoéter.
Forkimen er grøn og bladagtig hos de fleste Bregner, Padde-
rokkerne og Rhizokarpeerne; underjordisk, bleg og knoldlignende
hos Lycopoclium og Opliioglossum, og bliver hos Selagineller og
Isoetes yderst ubetydelig og stedse indesluttet i Sporen, i det kun
Kjønsorganerne træde noget frem ved dennes Spiring.
Antheridierne vise temmelig forskjellig Bygning, der dog
maa opfattes som beroende paa en mere eller mindre gjennemført
Reduktion af én til Grund liggende Type. De omtales bedst under
de enkelte Ordener. Sæd legemerne ere overalt skruesnoede Pro-
toplasmalegemer med oftest mange, fine Cilier paa Forendens ene
Kant (Fig. 94, 109, 115); de slæbe ofte en Stund en af en tynd
Protoplasmavæg omgiven Vakuole om med sig hængende ved
deres Bagende.
Arkegonierne ere mere ensformede gjennem hele Rækken
og tillige i nøje Overensstemmelse med Mosplanternes; derfor kaldes
de kormofyte Lønboplanter ogsaa med et Navn: Arkegoniater. Som
hos Mosserne ere de væsentlig flaskeformede, men Bugdelen, i
hvilken Ægcellen findes, er altid sænket ned i Forkimens Væv, saa
at kun Halsen rager frem (Fig. 90, 3). Dets Udvikling kan ses
paa hosstaaende Afbildninger (Fig. 90) af en Bregne; det opstaar
derved, at en Overfiadecelle deler sig i to over hinanden liggende Celler,
a, b i 1; den øverste, b, deler sig over Kors i 4 Celler og ved vandrette
Delinger blive disse til 4 Cellerækker, d. e. Halsen (b i 2 og 3);
Cellen a deler sig i 3 Celler, den nederste (a i 2 og 3) er »Cen-
tralcellen« ell. Ægcellen, de andre (c i 2 og 3) ere Halsceller. Disse
sidstes Vægge opløses som hos Mosplanterne til Slim, ved hvilken
Arkegonierne sprænges, og Befrugtningen foregaar som hos Mosserne;