Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl Filicinæ; Orden Eilices. 99 er den skraat opstigende eller næsten lodret, da ere Stængel- stykkerne yderst korte, og Bladene staa i en Skruelinie med kom- plicerede Stillingsforhold f. Ex. hos Radeløv (Asplenium Filix femina), Mangeløv (Aspidium Filix mas) o. a. At Forgreningen er saa ube- tydelig, er omtalt ovenfor; Grenene udspringe ved Bladene. Karstrængene vise sig i Tværsnit som Kredse eller uregel- mæssig bugtede Figurer med Former som V eller W, o. 1. (Fig. 92), og fra de saaledes (ved et skævt Tværsnit) fremtrædende Figurer stammer Ørnebregnens Navn. Om hver enkelt Stræng er der ofte en Skede af tykvæggede, haarde, brune Sklerenkymceller. Bladene have en længe varende Spidsevæxt og behøve flere Aar til deres fuldstændige Udvikling; de rulle sig i Knoplejet spiral- formig sammen ikke blot med Hovedribben, men ogsaa med alle Sideafsnit, og ofte ere Endedelene af et Blad endnu indrullede, medens Grunddelene allerede ere fuldt udviklede. De ere grønne, sædvanlig stærkt fjerformig forgrenede (snitdelte, sammensatte), have en Overhud med Spaltaabninger og en rig Ribbeforgrening. Mærkelig er Hyppigheden af Knopper paa de forskjelligste Dele af Bladene: paa Bladpladerne af mange tropiske Arter, paa Bladstilkene af Mangeløv, Ørnebregnen o. a. Ejendommelige, oftest brune, flade og brede, tørre Haar, »Avner«, findes meget almindelig saa vel paa Stængel som Blad. Sporehusene (Sporangierne) opstaa paa Ryggen, sjældnere i Randen af de almindelige Løvblade; sjældent er der Forskjel mellem de golde og frugtbare Blade (f. Ex. hos Kambregnen, Blechnum Spicant, og Strudsvingen, Struthiopteris), eller den frugtbare Del af Bladet er anderledes formet end den golde Del af samme Blad, f. Ex. hos Kongebregnen (Osmunda); i Almindelighed svinder i saa- damie Tilfælde Bladkjødet ind paa de frugtbare. Sporehusene opstaa af enkelte Overhudsceller; udvoxede ere de langstilkede, linseformede (Fig. 96, D), og deres Væg bestaar af 1 Cellelag, i hvilket en enkelt, lodret hen over Toppen (i Sporehusets Rand) løbende Cellerække uddannes til en »Ring«, hvis Celler ere stærkt fortykkede paa luder- og Sidevæggene og farvede gullig brune; Ringen er imid- lertid ikke fuldstændig, thi paa den ene Side gaar den over i større, lave, tyndvæggede Celler, og det er mellem disse, at Sporehusets Opspringning (paa tværs: Fig. 96, D) ved den hygroskopiske Rings Strækning begynder. Sporerne ere enten aflange og have kun 1 Længdeliste, eller de ere kugletetraedriske og have 3 Lister, hvilket afhænger af Maaden, hvorpaa Tetradedelingen finder Sted. 7*