Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Lycopodinæ. 111 Skeder samt oftest smaa, 3) at Sporehusene sidde enkeltvis paa de frugtbare Blades indre Grund (d. e. i Bladaxlerne). — Der er følgende 3 Familier. 1. Fani. Lycopodiaceæ, Ulvefod s familien. Den vigtigste Slægt er Lycopodium. Forkimen er under- jordisk, knoldformet, enbo. Den udviklede Plantes Stængel forgrener sig gaffelformig og er tæt besat med skruestillede, simple, smaa Blade. Hos nogle Arter (f. Ex. L. clavatum, Fig. 112) ere de frugt- bare Blade forskjellige fra de golde og samlede i en endestillet, tæt, axforinet Stand (a), der ved en Slags Stilk er skilt fra den rent vegetative Del, hos andre Arter (f. Ex. L. Selago) ere alle ens, eller der er en lignende Dimorfi som hos Thuja (S. 130). De nyreformede, 1 rummede Sporehuse sidde enkeltvis i Bladaxlerne og aabne sig med to Klapper (Fig. 112, h). Sporerne (»Hexemel«) ere alle ens, kugletetraedriske med 3 stjærneformig fra et Punkt udstraalende Lister og et Næt af Cuticular- fortykninger (Fig. 112, s). Officinelle ere Sporerne af Lycopodiuniarter (clavatum, annotinum, complanatum), det bekjendte »Hexemel«. 2. Fam. Selaginellaceæ. Hertil kun 1 Slægt: Selaginella, hvis Stængel altid forgrener sig gaffelformet og i 1 Plan, og almindelig er lang, tynd og krybende. Bladene ere smaa, rundagtige eller spidst ægformede, sidde tæt stillede, oftest i 4 Rækker, nemlig i totallige Kranse, som ikke krydse hverandre under rette Vinkler og hver bestaa af et større Overblad og et mindre Underblad. Der er ogsaa Arter, som endnu mere ligne Lycopodium, i det Bladene ere alle ens og skruestillede. Nogle Arter have ejendommelige bladløse Skud, som voxe lige ned i Jorden, og fra hvilke Rødderne dernæst udvikle sig. De frugtbare Blade ere som hos Lycopodium (Fig. 112) oftest forskjellige fra de golde og samlede i en axlignende Stand (Blomst): Fig. 113. Sporehusene ere to Slags: Mikrosporangierne, der almindelig staa øverst i Standen, ses paa venstre Side af Figuren, Makrosporan- gierne paa højre; i de sidste er der 4 Makrosporer dannede ved 1 Modercelles Deling. Ved Mikrosporens Spiring danner der sig inde i den en lille, gold Celle, der repræsenterer den meget rudimentære Forkim (f i Fig. 114), og det øvrige bliver delt i et Antal vægløse Moderceller for Sædlegemer, d. e. danner et Antheridie. Sædlegemerne ere svagt skruesnoede med 2 Cilier (Fig. 115), de udtømmes, i det Sporehinden gaar itu (Fig. 114 C). —