Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Gymnospennæ; Orden Coniferæ. 129 Cederen (Cedrus). — Pinus (Fyr), Fig. 136, afviger fra de andre ved følgende: Hovedaxens Blade ere skælformede, i deres Axler fremkomme samme Aar Baarige Dværggrene med 2 — 3—5 Naale og forneden nogle hindeagtige Knopskæl (»Naalehuset«); Kogleskællenes Spidser have et rudeformet, tykt Parti (»Skjoldet«). Arterne adskilles blandt andet efter Tallet af Naalene paa Dværggrenene og Skjoldets Form. I Enden af Aarsskuddeue fremkommer der Knopper, af hvilke Langskud udvikle sig; disse blive falsk kransstillede; samme Plads indtage Koglerne, der bruge 2—3 Aar til deres Udvikling. Hanblomsterne sidde i en tæt Stand ved Grunden af Aarsskuddet paa Dværggrenenes Pladser. Kimplantens Hovedaxe har naaleformede Blade og ingen Dværggrene; først senere indtræder de blivende Forhold. • Flere Arter plantes hyppig hos os, dels i Heder og Klitter, dels i andre Plantager saaledes: Bjærgfyr (Pinus montana), Østerrigsk Fyr (P. Laricio), Skov-Fyr (P. silvestris), Weyniouths Fyr (P. Strobus); af Picea f. Ex. Rødgran (P. excelsa), Hvidgran (P. alba), og Abies pectinata (Ædel- gran). — Veddet af mange Arter, særlig Fyr, er paa Grund af sin Lethed og Letspaltelighed et uerstatteligt Gavntræ. Harpix og Ter- pentin (d. e. Harpix med ætheriske Olier; Navnet stammer fra Tere- binthus-Træet, af hvilket man oprindelig vandt et lignende Stof) vindes af flere Arter; ved tør Destillation af Veddet vindes Tjære. Kanadabalsam af nordamerikanske Abies-Arter (canadensis og balsamea). Den officinelle Terpentin vindes især af Pinus Pinaster (sydi. Frankrig), P. Tæda, australis, Strobus (Weyniouths-Fyr) o. a. nordamerikanske, i nyere Tid ogsaa af P. silvestris (Skov-Fyr), maritima, Laricio, Abies excelsa o. a.; venetiansk Terpentin af Lærk (Syd-evropa). Rav ell. Bernsten er Harpix af en med Fyrren nærbeslægtet tertiær Plante. Spiselige (vingeløse) Fro have Pinus Pinea (Pinien) og P. Cenibra (Zirbelfyr). Nærstaaende Familier ere: Araucarieæ med SI. Araucaria og Danunara; her er mange Støvsække (Fig. 130), og Dækbladet er sammen- voxet med Frugtbladet. Dammaraharpix af Damniara-Arter (Ostindien, Avstralien).— Sciadopityeæ, mærkelige ved deres af 2 enkelte sannnen- voxne »Dobbeltnaale«, der lig Fyrrens Dværgg-rene staa i Axlerne af skæl- formede Blade. (Japan).— Sequoieæ, hvortil »de kaliforniske Kjæmpefyr« ell. »Manimuttræer« S. gigantea (Wellingtonia gigantea) og senipervirens—, Taxodineæ, hvis Æg staa opret; Taxodium (den nordamerikanske »Sump- cypres«) har Dværggrene med toradede Blade, hvorfor de ligne et finnet Blad; de fremkomme af Adventivknopper paa gamle Grene og ere laarige. Fra de vandret lobende Rødder udgaa fodhøje, kegleformede Udvæxter. Cryptomeria, Glyptostrobus. 3. Fam. Cupressiueæ, Cypresfamilien. Bladene ere modsatte eller kransstillede, undertiden naaleformede, men hyppigst skælformede. Blomsterne enbo eller 9