Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Kl. Monocotyledones. Orden Liliifloræ. 137 SI. Tulipa har endestillet, enlig Blomst med helt fribladet Perigon og Støvbladene fæstede paa Frugtbunden; den mangler Honninggjemme og Griffel. — Til den slutte sig følgende: Fritil- laria har et klokkeformet Perigon med en Honninggrube paa Grunden af hvert Blad. F. imperialis (Kejserkrone), F. Meleagris (Vibeæg) o. a. — Lilium har et aabentstaaende, almindelig tilbage- bøjet Perigon med en Honningfure i Midtlinien af Bladene. L. Martagon (kransbladet L.), L. bulbiferum (Brandlilie) o. s. v. SI. Allium (Løg) har et mere sambladet Perigon; mest ejendommelig er dog den tætte, skærmlignende Blomsterstand, der oprindelig omgives af et 2-3bIadet Hylster. Blomsterstanden er ingen ægte Skærm, men en Samling af siddende »Skruekvaste.» Der er ofte kronbladagtige og totandede Støvtraade; Kimløg i Blomsterstanden hos flere. — Nogle Arter have flade Blade: Ä. sativum (Hvid-L.), A. Porrum (Porre-L.), A. ursinum (Rams-L.); andre trinde, hule Blade: A. Cepa (Rød-L.). A. fistulosum (Pibe-L.), A. Ascalonicum (Skalot-L., »fra Askalon«), A. Schoenoprasum (Pur-L.). — Hertil nærmer sig Gagea (Guldstjærne). Hyacinthus har et højt sambladet Perigon, og Støvbladene ere sammenvoxede med dette; Blomsterne sidde i Klase eller Ax uden Svøb. Til den slutte sig Muscari (Druehyacinth), Agraphis, o. a., og nærmest herhen komme ogsaa Ornithogalum (Fugle- mælk), Scilla, Eucomis (hvis Klase i Spidsen bærer en gold Bladdusk) o. a., som dog have mere aabne Blomster. Alle disse have Løg. Hos en lille Gruppe findes ikke Løg men Rodstok, dertil hører dels den indenlandske Anthericum (Edderkopurt); dels Slægter som Phormium (Ph. tenax, Ny-zelandsk Hør) med fleraarige, grundstillede, meget lange, liniedannede Blade; og endelig kan her ogsaa nævnes de træagtige Lilier som Yucca og Aloe, hvis Blade ere kjøclfulde eller læderagtige, ofte tornede og vortede og fæstede til en overjordisk, flera ari g, mere eller mindre træagtig Stængel. Bestøvningen maa udføres ved Insekter, men er lidet undersøgt; de lange, snævre Honningfurer hos Lilien ere kun tilgængelige for Sommer- fugle. Visse Allium-Arter ere protandriske; hos Ramsløg og Rodlog ud- skilles Honning i Furerne af Frugtknuden tæt ved dens Grund. De hon- ningløse Slægter som Tulipan og Hyacinth søges sandsynligvis dels for Støvets Skyld, dels for den Saft, der kan vindes ved Gjennemboring af de saftrige Vævdele. De c. 1200 kjendte Arter findes sjældent i kolde Lande; deres Hjem er solaabne Sletter med fast, haard Jordbund og varmt eller middel- varmt Klima, især i den gamle Verden (Sydafrika, Asiatiske Stepper,