Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

152 Kl. Monocotyledones. Orden Spadicifloræ. A B Fig. 157. Arum macnlatum. Hylster- bladet h er gjennemskaaret paa langs i B. Som denne sidste Slægt have de fleste andre særkjønnede Blomster: Hunblomster nederst paa Kolben, Hanblomster ovenfor, ofte tillige golde Organer (Blomster) eller nøgen Kolbespids, og tillige ere de uden Blomster- dække. Tallet af Støvblade er forskjelligt og ligesaa af Frugtblade, Frugtknuderum og Æg. Mærkelige Hylsterformer forekomme. I det Ydre er der stor Forskjel. Medens nogle som den i Fig. 158 tegnede have tykke, mere eller mindre oprette, med Bladar besatte, dog ikke træagtige Stængler, ere andre (Fig. 159) klat- rende og holde sig ved Hæfterødder fast til Træernes Stammer og Grene eller selv til stejle Klippesider; det hjærteformede, fjerribbede Blad er det hyppigste (Fig. 158), men forskjellig grenede Former forekomme; en Mærke- lighed er det i Fig. 159 afbildede gjennemhullede. — De vigtigste Slægter ere Caladium, Colocasia, P hi 1 o d e n d r o n, Richardia, Dra- c unculus. Biologi. Blomsterstandene ere indrettede til Insektbestøvning; de ere hyppigt protogyne, i det det klæbrige, næsten siddende Ar kommer til Udvikling og visner, før Støv- knapperne aabne sig, hvilket ofte sker med Porer i Spidsen; enkelte blive dog visfc selvbestøvede. De farvede Hylsterblade og den ofte farvede, nøgne Kolbespids hos visse Slægter tjene ligesom de farvede Kronblade i andre Familier ; under Blomstringen udvikles ofte en stærk Lugt. Mærkeligst er Arum macu- latum; smaa Fluer og Myg krybe ned i Hylsteret mellem de Legemer b i Fig. 157, der netop findes dér, hvor det er indsnøret, og som forhinder dem fra at komme ud igjen; imidlertid ere Arrene i Stand til at modtage det mulig medbragte Støv; derpaa visne de og ud- skille smaa Honningdraaber som Løn for Fangerne, og efter at Støv- knapperne (m) have aabnet sig og overstøvet dem , visner Børstekransen, og Insekterne kunne opsøge og bestøve en anden Blomsterstand. — Af andre interessante Forhold bøi1 endnu nævnes den hos mange iagttagne stærke Varmeudvikling (i Forbindelse med Kulsyredannelse) under Blomst- ringen ; Kolben kan opvarmes indtil 30° C. over Luftens Varme. — Endelig optage mange Arter under visse Forhold ved Rodtrykket saa store Mængder af