Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. 179 B. Frugtknuden 1-rummet med 1 grundstillet, opret, ret Æg. Frugten en Jsød ell. Stenfrugt: 4) Valnødfamilien, 5) Porsfamilien. C. Frugtknuden 1-rummet med to vægstillede Ægstole med mange omvendte Æg; Frugten er en Kapsel, hvis Frø have Frøuld. 6) Pi le familien. Under denne Orden foretrækker jeg at omtale de fjærnere staaende Piperaceer, der blandt andet afvige ved Tvekjønsblomster og mægtig Frøhvide (mest Perisperm). Det fortjener at anføres, at hos en Del af Familierne udvikles Æggene først efter Bestøvningen, saa at Støvrørets Udvikling maa foregaa med stor Langsomhed. Blomsternes Lidenhed, Mangelen af Honningdannelse i dem, Støvets Tørhed og Lethed, samt Arrenes Størrelse og Rigdom paa Haar hos de fleste staar i Forbindelse med, at Bestøvningen foregaar ved Vinden. For- delagtigt er det derhos, at de fleste blomstre, før Løvet har udviklet sig, saa at dette ikke opfanger Støvet. Pilene bestøves dog ved Insekter; deres Rakler, især Hanraklerne, falde ogsaa mere i Øjnene ved de talrige, tæt sammentrængte, gule Blomster, og de ere rige baade paa Honning og Støv; ogsaa her springe Raklerne ofte ud før Løvet og blive derved saa meget lettere synlige; tillige er Tallet af de konkurrerende Blomster da ringe, saa at Insektbesøget bliver stort. Mange Pilerakler springe tidligst ud paa den mod Solen vendende Side og tillige i basipetal Følge, d. e. de øvre Blomster udvikles før de nedre. Af Valnødtræet (Juglans regia) og Hasselen forekomme baade protogyne og protandriske Exemplarer. 1. Betulaceæ; Birkefamiiien. Enbo med tætte, cylindriske, sammensatte Han- og Hun- rakler (Fig. 176—178 med Forklaring). Naar Blomsterdækket i cT er fuldstændig udviklet, er det dannet af 4 noget sammenvoxede Blade; lige for disse staa de 4 Støvblade (Fig. 176, A). 9 ere nøgne; Frugtknuden er 2rummet med 2 Grifler og 1 Æg i hvert Rum’ Nødfrugt uden »Skaal« (se Corylaceæ og Cupuliferæ). I Knoplejet ere Bladene flade. Axelbladene ere affaldende. Ved Spiringen hæves Kim- bladene over Jorden. Der er kun to Slægter: Alnus (Ellen). Fig. 175, 176. Han- og Hunrakler udvikles begge Aaret før, end de udfolde sig, og overvintre nøgne. Hunraklens Dækskæl blive træagtige og forblive siddende paa Axen, hvorved den hele Rakle efter Frugtmodningen kommer til at ligne en lille Kogle. Hvert Dækskæl støtter to uvingede eller smalvingede Nødder. Inden for hvert Dækskæl (b i Fig. 175) sidder der i Hanraklen (se Ä) en 3-blomstret Kvast, hvis Blomster have 4-delt Blomsterdække (de bageste Perigonblade ere undertiden næsten undertrykkede) og 4 12*