Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

A, Julifloræ; Orden 1, Amentaceæ. 181 baade i Han- og Hunraklen en 3blomstret Kvast (Fig. 178, A, B); kun Midtblomsten har Forblade (a-jS), Sideblomsterne ikke, og disse Forblade voxe som hos Ellen sammen med det støttende Dækskæl (b) og danne et trelappet Skæl (177, a). Medens Hunblomsten ganske er som Ellens, er den Reduktion af Hapblomsten, som bemærkedes hos denne, først videre, og ofte ere kun de to mediane Perigonblade udviklede (Fig. 178 A); der er ogsaa kun 2 Støvblade, men de ere dybt kløvede; de andre 2 ere undertrykkede. — Stammen har en lagdelt Læderkork. De unge Grene og Blade have aromatiske Harpixkjertier. Familiens 50 Arter voxe i den nordi. Halvkugles tempererede Egne. — Anv. Vigtige Skovtræer; Barken er garvesyreholdig; Birketjære an- vendes ved Tilberedning af Ruslæder. Birkens Foraarsaft er meget sukker- holdig og anvendes paa sine Steder til Tillavning af en gjæret Drik. — 2. Corylaceæ; Hasselfamilien. Enbo. Hanraklerne ere lange, valseformede; Hanblomsterne mangle Blomsterdække og bestaa kun af et Antal kløvede Støv- blade, som til dels ere tilvoxne til Dækskællet (Fig. 179, D); hos Hassel staar kun 1 firehannet (tilsyneladende 8 hannet) Blomst i ,Axlen af hvert Dækskæl (b i Fig. 180, A); hos Avnbøg maaske flere (i Kvast). Hunraklerne ere forskjellige hos de to Slægter; hos Hasselen er den kort og ligner en vegetativ Knop (Fig. 179, A, 9 og B); hos Avnbøgen er den forlænget; Hunblomsterne have et oversædigt Perigon; i hver Dækskæl-Axel staar en 2blomstret Kvast, i det Midtblomsten (* i Fig. 180) er undertrykt. Frugtknuden er som hos Birkefamilien. Hver enkelt af de nødagtige Frugter er omgiven af en bladagtig Skaal, som er dannet af 3Dækblade (nemlig Midtblomstens ene Forblad, a eller paa Fig. 180, og Blomstens egne 2 Forblade, £?'). Hos Hasselen bliver Skaalen (»Hasen«) rør- formig og omslutter Nødden; hos Avnbøgen er Skaalen 31appet og og udbredt (hver Lap modsvarer et Dækblad): Fig 181. Co ry lus (Hassel) Fig. 179, 180. d1- og Qrakler overvintre nøgne, de tørste 2-3 sammen paa korte Grene, de sidste enkeltvis i Axlerne af de affaldne Blade; om Foraaret blive ?raklerne kjende- lige paa de fremragende røde Ar (Fig. 179, A, B, C). — C. Avel- lana (alm. Hassel), C. tubulosa (Lambertsnød), C. Colurna (tyrkisk Hasselnød. — Bladene ere toradede og skjæve, i det den ydre Sidedel er større end den indre, hvilket staar i Forbindelse med Knoplejet, i hvilket Pladen er sammenlagt; Axelbladene falde af. Knopskællene ere Axelblade, de nederste med, de øverste uden Plade. Kimbladene ere underjordiske. Carpinus (Avnbøg, Hvidbøg), tf- og Qrakler fremkomme først i selve Blomstringsaaret. I Knoplejet er Pladen ikke sammen-