Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C, Aphanocyclicæ; Orden Polycarpicæ.
219
(Druemunke) har 4—5 B, ingen eller et ubestemt AntalK, aldrig ‘
mere end 1 Frugtblad; Frugten er et (skjævt) Bær. — Herhen Cimi-
cifuga, Garidella, Xanthorhiza.
4. Gruppen Pæonieæ adskiller sig fra forrige ved det normale
Bæger, de store Kronblade og indadvendte Støvknapper. Om Frugt-
bladene er der en ringformig »Discus«, der er højest hos P. Moutan.
Bælgkapslerne blive mere eller mindre kjødfulde ell. læderagtige.
Pæonia officinalis, Moutan o. a.
5. Gruppen tlematideæ afviger fra de andre ved foldet-klaplagt
Knopleje af Bægeret og modsatte Blade; der er hyppigst 4 kron-
bladagtige B; K mangle, eller de ere (hos Undersi. Atragene) linie-
dannede. Nødfrugter med udvoxende, oftest fjerformig Griffel. De
fleste Arter ere Buske, som klatre ved deres følsomme, slyngende
Bladstilke. — Clematis (Skovranke); dyrkede: C. Vitalba, recta,
coerulea osv.
Bestøvning. Blomsterne ere i Øjne faldende enten ved farvede
Kronblade, eller farvede Bægerblade (Helleborus, Anemone, Kabbeleje o. a.)
eller begge Dele (Akkeleje, Ridderspore), eller ved farvede Støvblade (Tha-
lictrum); nogle have ingen Honning (Clematis, Anemone, Thalictrnm), og de
søges da i Almindelighed af Insekterne for deres Støv; andre have Hon-
ningdannelse paa Kronen, sjældnere paa Støvbladene (Pulsatilla) eller Frugt-
bladene (Caltha) eller Bægeret (visse Pæonia-Arter). I de flade, aabne Blomster
er Honningen let tilgængelig, disse Blomster kunne tillige oftest bestøve
sig selv; hvor Honningen ligger dybt gjemt, som hos Akkeleje, Delphinium,
Aconitum er der udpræget protandrisk Dikogami.
De 1200 kjendte Arter findes især i det nordi. middelvarme Bælte
lige til Højnorden og Højalperne; i vor Flora, især Vaarens, spiller Fa-
milien en vigtig Rolle; kun Clematideer findes i Troperne.
Fam. er rig paa skarpe, blæretrækkende Æmner (R. acer, scelera-
tus o. a.), giftige Alkaloider, og flere ere derfor bievne Lægeplanter:
Aconitum Napellus og Cammarum (Blade og knoldformede Rødder) og Helle-
borus niger (Rodstok) hos os; anden Steds f. Ex. Rødderne af Pæonia peregrina,
urteagtige Dele af Pulsatilla pratensis. Størst Anvendelse finder Fam, som
Prydplanter; næsten alle de nævnte Slægter have Arter, der dyrkes for deres
Skjønhed, særlig de under Slægterne nævnte (vellugtende Æmner mangle).
2. Orden. Hydropeltidinæ.
Alle herhen hørende Planter ere Vandplanter med Rod-
stokke og oftest svømmende Blade, som ere skjolddannede
eller æghjærtedannede, i Knoplejet indrullede. Blomsterne ere
svømmende eller hæves op over Vandet, sidde altid enkeltvis, ere