Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
C, Aphanocyclicæ; Orden Polycarpicæ. 219 (Druemunke) har 4—5 B, ingen eller et ubestemt AntalK, aldrig ‘ mere end 1 Frugtblad; Frugten er et (skjævt) Bær. — Herhen Cimi- cifuga, Garidella, Xanthorhiza. 4. Gruppen Pæonieæ adskiller sig fra forrige ved det normale Bæger, de store Kronblade og indadvendte Støvknapper. Om Frugt- bladene er der en ringformig »Discus«, der er højest hos P. Moutan. Bælgkapslerne blive mere eller mindre kjødfulde ell. læderagtige. Pæonia officinalis, Moutan o. a. 5. Gruppen tlematideæ afviger fra de andre ved foldet-klaplagt Knopleje af Bægeret og modsatte Blade; der er hyppigst 4 kron- bladagtige B; K mangle, eller de ere (hos Undersi. Atragene) linie- dannede. Nødfrugter med udvoxende, oftest fjerformig Griffel. De fleste Arter ere Buske, som klatre ved deres følsomme, slyngende Bladstilke. — Clematis (Skovranke); dyrkede: C. Vitalba, recta, coerulea osv. Bestøvning. Blomsterne ere i Øjne faldende enten ved farvede Kronblade, eller farvede Bægerblade (Helleborus, Anemone, Kabbeleje o. a.) eller begge Dele (Akkeleje, Ridderspore), eller ved farvede Støvblade (Tha- lictrum); nogle have ingen Honning (Clematis, Anemone, Thalictrnm), og de søges da i Almindelighed af Insekterne for deres Støv; andre have Hon- ningdannelse paa Kronen, sjældnere paa Støvbladene (Pulsatilla) eller Frugt- bladene (Caltha) eller Bægeret (visse Pæonia-Arter). I de flade, aabne Blomster er Honningen let tilgængelig, disse Blomster kunne tillige oftest bestøve sig selv; hvor Honningen ligger dybt gjemt, som hos Akkeleje, Delphinium, Aconitum er der udpræget protandrisk Dikogami. De 1200 kjendte Arter findes især i det nordi. middelvarme Bælte lige til Højnorden og Højalperne; i vor Flora, især Vaarens, spiller Fa- milien en vigtig Rolle; kun Clematideer findes i Troperne. Fam. er rig paa skarpe, blæretrækkende Æmner (R. acer, scelera- tus o. a.), giftige Alkaloider, og flere ere derfor bievne Lægeplanter: Aconitum Napellus og Cammarum (Blade og knoldformede Rødder) og Helle- borus niger (Rodstok) hos os; anden Steds f. Ex. Rødderne af Pæonia peregrina, urteagtige Dele af Pulsatilla pratensis. Størst Anvendelse finder Fam, som Prydplanter; næsten alle de nævnte Slægter have Arter, der dyrkes for deres Skjønhed, særlig de under Slægterne nævnte (vellugtende Æmner mangle). 2. Orden. Hydropeltidinæ. Alle herhen hørende Planter ere Vandplanter med Rod- stokke og oftest svømmende Blade, som ere skjolddannede eller æghjærtedannede, i Knoplejet indrullede. Blomsterne ere svømmende eller hæves op over Vandet, sidde altid enkeltvis, ere