Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

D, Schizostemones; Orden Columniferæ. 245 mindre baandformig sammen; de have Kutikula. — Hibiscus har mange, oftest smalle Yderbægerblade, et tydelig 5-tandet eller 5-delt Bæger. — Kapselfrugt have ogsaa Abutilon og Modi o la, men Frugt- bladene løsne sig tillige fra Frugtbunden. Bestøvning. De fleste have protandriske Blomster og bestøves ved Insekter. Mellem de 5 Kronblades Grunddele er der 5 Honning-Gruber, værnede mod Regn af Haar f. Ex. hos Malva silvestris. I Begyndelsen indtage de talrige, aabnede Støvknapper Blomstens Midte, og de endnu uudviklede Ar ere skjulte; senere ere Støvknapperne visnede og tømte, og Arrene indtage deres Pladser. Medens de storblomstrede Former, som det synes, alene bestøves ved Insekter, finder Selvbestøvning Sted hos små- blomstrede som Malva rotundifolia, i det Griffelgrenene sno sig og stikke Arrene ind mellem de endnu udviklede Støvknapper. — Geogr. 700 Arter kjendes med c. 40 Slægter; de allerfleste have hjemme i trop. Lande, især Am. Althæa og til Dels Malva have hjemme i den gamle Verdens tenip. Egne, den sidste ogsaa i N. Am. Bomuldslægten er fra de varme Lande, vist især fra Asien. Anv. Alle skarpe og giftige Æniner mangle; derimod findes Planteslim i stor Mængde i alle Plantens Dele; officinelle: Roden af Althæa officinalis og de urteagtige Dele af Malva-Arter (M. silvestris, vulgaris og borealis). — Frøene ere rige paa fed Olie, der vindes af nogle (Bomuldsfrø o. a.). Frø ulden af Bomuldsplanten (»Bomuld«, det tyske »Baumwolle« ; tidligere kaldtes Planten ogsaa ofte »Katunplanten« af »coton«) er Familiens vigtigste Frembringelse; de dyrkede henføres til forskjellige Arter: G. barbadense, herbaceum, religiosum, arboreum (Nanking), hirsutum o. a.; efter andre Botanikere er der kun 3. — Bast faas af f. Ex. Hibiscus cannabinus (Gambohamp) og Sida retusa. — Frugterne af visse Hibiscusarter (f. £x. esculentus) ere i tropiske Lande et almindeligt G røn s el, før de modnes. — Farvestoffet i Blomsterne af Althæa rosea var. nigra benyttes til Vinfarvning, hvorfor den dyrkes meget i visse Egne af Evropa. — Ætheriske Olier og vellugtende Blomster høre til Sjældenheder, men flere Arter have dog en ejendommelig' Moskus- lugt (Malva moschata, Hibiscus Abelmoschus o. a.). — Som Prydplanter dyrkes mange formedelst de store Blomster, f. Ex. Stokroser (A. rosea o. a.), Lavatera trimestris, Malope grandiflora og trifida, Malva-Arter, Hibiscus rosa-sinensis, syriacus, o. a. 2. Bombacoæ, Silkebomuldstræernes Familie er saa nær beslægtet med Katostenes , at den ofte sættes som en Underfani. af denne. Den afviger mest deri , at Støvbiadrøret er mere ell. mindre dybt delt, undertiden næsten til Grunden i Knipper, d. e. , de sammensatte Støvblade ere ikke saa højt sammenvoxede som hos Katostfam. Griflen er heller ikke ell. kun yderst lidt delt i Spidsen osv. Desuden ere næsten alle herhen hørende Planter Træer, og i mange Tilfælde have de særdeles store ell. mæi)<værdige, paa Midten tøndeformig opsvulmede Stammer, som kunne være besatte med store Pigge. Veddet er overordentlig let og blødt. Blomsterne have ofte kolossal Størrelse og smukke Kronblade; hos nogle udfolde de