Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

248 D, Schizostemones; Orden Culumniferæ. Fig. 231 ere Løvblade med deres to Axelblade), og den indre Sidedel er bredere end den ydre, som efter Udfoldningen drejes indad mod Hovedaxen (i deres Axler ere nye Blomsterstandes, i, og vegetative Knoppers Stilling antydet paa Figuren). — Frugtknuden har 5 Rum, hvert med 2 Æg, og bærer 1 Griffel med Standet Ar. Af de 10 Æg udvikles kun 1 (ell. 2), og Fr. bliver en Nød, der ikke løsnes fra sin Blomsterstandsaxe, men med den føres bort af Vinden, hvirvlende rundt, i det det store Dækblad tjener som Faldskjærm. — Ved Spiringen træde Kimbi. frem over Jorden som store, lappede Blade. — Fig. 241. Diagram af Blomsterstanden hos Tilia og den vegetative Knop, hvis Bladstilling er angivet saa vel som Stillingen af de Blomsterstande, der næste Aar ville udvikle sig fra dens Axler. de Søjleblomstrede den, der staar Ternstrømiaceæ. Af de andre Slægter have nogle klokkeformet, sambladet Bæger, nogle mangle Krone, nogles Støvknapper aabne sig i Spidsen, de fleste have Kapsel, nogle Bær, hos nogle er der Flerfoldfrugt, nogle have et bestemt Antal Støvknapper o. s. v. Af SI. kunne nævnes: Corchorus, Trium- fetta, Liihea, Apeiba o. s. v., samt Sparmannia, en afrik. SI., hvis Frugt er en forneden 4-rummet, pigget Kapsel; af de talrige Støv- traade, der bevæge sig ved Pirring, ere de yderste uden Stovknap og for- oven bølgede eller perlesnorforniede. Den er blødhaaret af Stjærnehaar og har flere Svikler skjærmformig samlede i Grenspidserne. — Familien er blandt nærmest ved forrige Orden, især ved Bestøvningen sker hos Tilia ved Insekter, især Bier og Tovingede, der lokkede af de talrige, stærkt duftende Blomster og den let tilgængelige Honning (som dannes i de hule Bægerblade) i store Mængder sværme om Trætoppene. Da Blomsterne ere hængende, er Honningen beskyttet mod Regn; desuden skjuler Blomsterstanden sig altid mere eller mindre under sit Løvblad. Selvbestøvning er umulig formedelst Protandri. — Henimod 350 Arter (næsten alle Træer og Buske) ere kjendte; de have især hjemme i Troperne, faa findes i de middelvarme Lande, ingen i Polarlande og høje Bjergegne. — De fleste anvendes som Gavntræer og for Bastens Skyld (»Lindebast«, Bast af Corchorus eller »Jutehamp«, af Liihea o. a.). Medicinske ere Lindeblomster paa Grund af Planteslim, flygtig Olie m. m.