Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
G, Calycifloræ. 5 Orden, Myrtifloræ. 287 C. Nedfrugtede. Circæa (Steffensurt) er mærkelig ved sin 2tallige Blomst: 2 B, 2 K, 2 St (Kronstøvbl. mangle), 2 F. Blomsterne sidde i Klase uden Dækblade. D. Stenfrugtede. Trapa (Hornnød). Den er en i mange Henseender mærkelig Vandplante; den under Vandet værende Stængel har lange Stængel- stykker og lancetformede, tidlig affaldende Blade, men ved hver Bladfod udspringe 4 lange Rødder med fjerformig stillede, tynde Siderødder (tidligere ansete for Blade); den i Vandfladen svømmende Stængel bærer derimod tæt trængte, rhombiske Løvblade med store, oppustede, luftfyldte Stilke, og dette danner Plantens Svømmeapparat. I Blad- axlen staa indtil 8 smaa Legemer, der betragtes som Axelbladdanneiser (lignende hos Gunnera). Blomsterne staa enlige i Løvbladaxlerne (4 B, 4 K, 4 + O St, 2 F) og ere hal vt oversædige. Paa den frie Frugt- knudedel er der en 8-kervet Discus. Frugten er en Stenfrugt, hvis 4 kraftige Horn (de blivende Bægerblade) efter Kjødets Forraadnelse bære en Række nedadvendende Modhager paa hver Side, d. e. Sklerenkymstrænge, som tidligere laa skjulte i Bægerbladets Kjød. Spiringen er ejendommelig: det ene Kimblad er stort, og dets Spids forbliver i Frugten, det andet er derimod lille og føres tillige med Kimrod og Kimknop ud af Frugtens Top; Roden standser snart sin Udvikling, og Kimknoppen udvikler sig til en oftest ganske ugrenet Stængel som den ovenfor beskrevne, kun at der af hvert Kimblads Axel udspringer 1—2 ganske lignende Skud, saa at hver Kim frem- bringer 3—5 Skud. — Hornnøden danner ved sin Levevis, sin en- frøede Frugt, m. m.: en Overgang til Haloragideæ. De storblomstrede Former ere indrettede paa Insektbestøvning og ofte f. Ex. protandriske, de smaablomstrede ere homogame og kunne bestøve sig selv. Natlys er tilpasset til Aftensværmere og Bier. — De 300 Arter have hjemme i de middelvarme Dele af Jorden, særlig den nordlige Halv- kugle ; hos os ere Dueurt og Steffensurt vildvoxende, uddød i Danmark er Hornnød, der er fundet i Moser og for faa Aar siden fundet levende i Sverige; indvandret fra N. Am. er Natlys. — En Mængde nordamerikanske Arter findes som Prydplanter i vore Haver. Frøene af Trapa natans ere spiselige. 2. Fam. Haloragideæ; Vandspirfamilien repræsenterer en redu- ceret Form af Natlysfamilien og er egentlig kun forskjellig fra denne ved Tilstedeværelsen af Frøhvide og derved, at Griflerne ere frie o: i Frugtbladenes Tal. — De c. 70 Arter ere spredte over hele Jorden; de fleste ere Vandplanter. Som højeste Form staar Myriophyllum