Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G, Calycifloræ. 5 Orden, Myrtifloræ.
287
C. Nedfrugtede.
Circæa (Steffensurt) er mærkelig ved sin 2tallige Blomst:
2 B, 2 K, 2 St (Kronstøvbl. mangle), 2 F. Blomsterne sidde i Klase
uden Dækblade.
D. Stenfrugtede.
Trapa (Hornnød). Den er en i mange Henseender mærkelig
Vandplante; den under Vandet værende Stængel har lange Stængel-
stykker og lancetformede, tidlig affaldende Blade, men ved hver Bladfod
udspringe 4 lange Rødder med fjerformig stillede, tynde Siderødder
(tidligere ansete for Blade); den i Vandfladen svømmende Stængel
bærer derimod tæt trængte, rhombiske Løvblade med store, oppustede,
luftfyldte Stilke, og dette danner Plantens Svømmeapparat. I Blad-
axlen staa indtil 8 smaa Legemer, der betragtes som Axelbladdanneiser
(lignende hos Gunnera). Blomsterne staa enlige i Løvbladaxlerne
(4 B, 4 K, 4 + O St, 2 F) og ere hal vt oversædige. Paa den frie Frugt-
knudedel er der en 8-kervet Discus. Frugten er en Stenfrugt, hvis
4 kraftige Horn (de blivende Bægerblade) efter Kjødets Forraadnelse
bære en Række nedadvendende Modhager paa hver Side, d. e.
Sklerenkymstrænge, som tidligere laa skjulte i Bægerbladets Kjød.
Spiringen er ejendommelig: det ene Kimblad er stort, og dets Spids
forbliver i Frugten, det andet er derimod lille og føres tillige med
Kimrod og Kimknop ud af Frugtens Top; Roden standser snart sin
Udvikling, og Kimknoppen udvikler sig til en oftest ganske ugrenet
Stængel som den ovenfor beskrevne, kun at der af hvert Kimblads
Axel udspringer 1—2 ganske lignende Skud, saa at hver Kim frem-
bringer 3—5 Skud. — Hornnøden danner ved sin Levevis, sin en-
frøede Frugt, m. m.: en Overgang til Haloragideæ.
De storblomstrede Former ere indrettede paa Insektbestøvning og
ofte f. Ex. protandriske, de smaablomstrede ere homogame og kunne bestøve
sig selv. Natlys er tilpasset til Aftensværmere og Bier. — De 300 Arter
have hjemme i de middelvarme Dele af Jorden, særlig den nordlige Halv-
kugle ; hos os ere Dueurt og Steffensurt vildvoxende, uddød i Danmark er
Hornnød, der er fundet i Moser og for faa Aar siden fundet levende i Sverige;
indvandret fra N. Am. er Natlys. — En Mængde nordamerikanske Arter
findes som Prydplanter i vore Haver. Frøene af Trapa natans ere spiselige.
2. Fam. Haloragideæ; Vandspirfamilien repræsenterer en redu-
ceret Form af Natlysfamilien og er egentlig kun forskjellig fra denne
ved Tilstedeværelsen af Frøhvide og derved, at Griflerne ere frie o: i
Frugtbladenes Tal. — De c. 70 Arter ere spredte over hele Jorden;
de fleste ere Vandplanter. Som højeste Form staar Myriophyllum