Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
G, Calycifloræ. 5 Orden, Myrtifloræ.
forøges ved akcessoriske under Hovedblomstens. — Den indenlandske Art.
L. Salicaria, er trimorf (langgriflede, mellem- og kortgriflede Blomster).
Krydsbestøvningen udføres især af Humier og Bier, der søge den dybt i
Underbægeret dannede Honning. Andre Arter ere kun di- eller endog*
monomorfe. — Nærstaaende SI. ere: Nesæa, Diplusodon, Lawsonia, Lager-
stroemia og
Cuphea. Blomsten afviger fra Lythrums ved ‘sin Uregel-
mæssighed: Underbægeret er skjævt og bagtil trukket ud i en Spore,
i hvilken den Honning samles, som udskilles af en bag Frugtknuden
siddende Kjortel; B og K aftage gradvis i Størrelse hen imod
Blomstens Forside; omvendt forholde St sig, af hvilke det bageste
mangler; det bageste Rum i den 2-rummede Frugtknude bliver
undertiden goldt; ved Frugtmodningen sprænges saa vel Frugt-
knudens som Under-Bægerets Væg af den udvoxende Frøstol, der
kommer til at rage frit frem. Blomsterne staa enkeltvis midt paa
Stængelsiden mellem de to Blade i et Par; dette niaa forklares saaledes:
af de to Løvblade i hvert Par støtter det ene et Løvskud, det andet
en Blomst; Løvskuddet forbliver i Axlen, men Blomsten forskydes gjennem
et helt Stængelstykkes Længde op til det næste Bladpar, hvor den
da kommer til at sidde mellem dettes to Blade; alle Løvskud staa i to
Rækker, Blomsterne i 2 andre. — Fjærnere fra Kattehale staar Pep li s
(Vandportulak), en nedliggende enaarig Pi., hvis tynde klokkeformede
Underbæger ikke har fremspringende Ribber, og hvis smaa Blomster ofte
mangle K. — Nær den staar Am mania. —
Geogr. De 250 Arter (30 SI.) forekomme især i Troperne, navnlig
S. Am. — Nogle afgive Farvestoffer f. Ex. Lawsonia inermis (der dyrkes
i Afr. og As.) og Lagerstrømia indica; andre ere garvesyreholdige; nogle
ere Prydplanter især i varmere Landes Haver f. Ex. Lagerstrømier.
6. Melastomaceernes meget naturlige og meget store Fam. (henved
150 SI. med 1800 Arter) har især hjemme i det tropiske S. Am. Der
gives baade urte- og træagtige Arter, som ere meget lette at kjende paa:
de modsatte eller kransstillede, enkelte Blade, der have (paa nogle faa
lyngagtige Former nær) 3—5—7—9 buede Ribber udgaaende fra Pladens
Grund og meget regelmæssig forbundne ved tætte, parallele Tværribber;
Blomstens Type er Natlysenes (4—5 X B’ K’ 2 St’ F); Bægeret er klaP‘
lagt, Kronen snoet (til venstre) i Knoplejet; Støvbladene ere meget karak-
teristiske : i Knoplejet ere de knæformig nedbøjede, Knappen aabner sig i
den ofte langt, næbformig udtrukne Spids med 1, sjældnere med 2 Porer
og har alm. øreformede Vedhæng ved sin Grund. Frugten er et Bær eller
en Kapsel, undersædig eller sjældnere fri i en omkringsædig Blomst.
I det sydamerikanske Landskab spille disse stor- og smuktblomstrede
Planter en vigtig Rolle; ellers er deres Betydning meget ringe (enkelte
hos os i Væxthuse: Centradenia, Medinilla, Lasiandra o. fl,); ingen medi-
cinsk-tekn. Egenskaber af Vigtighed kjendes.