Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
290 G, Calycifloræ. 5 Orden, Myrtifloræ. forøges ved akcessoriske under Hovedblomstens. — Den indenlandske Art. L. Salicaria, er trimorf (langgriflede, mellem- og kortgriflede Blomster). Krydsbestøvningen udføres især af Humier og Bier, der søge den dybt i Underbægeret dannede Honning. Andre Arter ere kun di- eller endog* monomorfe. — Nærstaaende SI. ere: Nesæa, Diplusodon, Lawsonia, Lager- stroemia og Cuphea. Blomsten afviger fra Lythrums ved ‘sin Uregel- mæssighed: Underbægeret er skjævt og bagtil trukket ud i en Spore, i hvilken den Honning samles, som udskilles af en bag Frugtknuden siddende Kjortel; B og K aftage gradvis i Størrelse hen imod Blomstens Forside; omvendt forholde St sig, af hvilke det bageste mangler; det bageste Rum i den 2-rummede Frugtknude bliver undertiden goldt; ved Frugtmodningen sprænges saa vel Frugt- knudens som Under-Bægerets Væg af den udvoxende Frøstol, der kommer til at rage frit frem. Blomsterne staa enkeltvis midt paa Stængelsiden mellem de to Blade i et Par; dette niaa forklares saaledes: af de to Løvblade i hvert Par støtter det ene et Løvskud, det andet en Blomst; Løvskuddet forbliver i Axlen, men Blomsten forskydes gjennem et helt Stængelstykkes Længde op til det næste Bladpar, hvor den da kommer til at sidde mellem dettes to Blade; alle Løvskud staa i to Rækker, Blomsterne i 2 andre. — Fjærnere fra Kattehale staar Pep li s (Vandportulak), en nedliggende enaarig Pi., hvis tynde klokkeformede Underbæger ikke har fremspringende Ribber, og hvis smaa Blomster ofte mangle K. — Nær den staar Am mania. — Geogr. De 250 Arter (30 SI.) forekomme især i Troperne, navnlig S. Am. — Nogle afgive Farvestoffer f. Ex. Lawsonia inermis (der dyrkes i Afr. og As.) og Lagerstrømia indica; andre ere garvesyreholdige; nogle ere Prydplanter især i varmere Landes Haver f. Ex. Lagerstrømier. 6. Melastomaceernes meget naturlige og meget store Fam. (henved 150 SI. med 1800 Arter) har især hjemme i det tropiske S. Am. Der gives baade urte- og træagtige Arter, som ere meget lette at kjende paa: de modsatte eller kransstillede, enkelte Blade, der have (paa nogle faa lyngagtige Former nær) 3—5—7—9 buede Ribber udgaaende fra Pladens Grund og meget regelmæssig forbundne ved tætte, parallele Tværribber; Blomstens Type er Natlysenes (4—5 X B’ K’ 2 St’ F); Bægeret er klaP‘ lagt, Kronen snoet (til venstre) i Knoplejet; Støvbladene ere meget karak- teristiske : i Knoplejet ere de knæformig nedbøjede, Knappen aabner sig i den ofte langt, næbformig udtrukne Spids med 1, sjældnere med 2 Porer og har alm. øreformede Vedhæng ved sin Grund. Frugten er et Bær eller en Kapsel, undersædig eller sjældnere fri i en omkringsædig Blomst. I det sydamerikanske Landskab spille disse stor- og smuktblomstrede Planter en vigtig Rolle; ellers er deres Betydning meget ringe (enkelte hos os i Væxthuse: Centradenia, Medinilla, Lasiandra o. fl,); ingen medi- cinsk-tekn. Egenskaber af Vigtighed kjendes.