Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

290 G, Calycifloræ. 5 Orden, Myrtifloræ. forøges ved akcessoriske under Hovedblomstens. — Den indenlandske Art. L. Salicaria, er trimorf (langgriflede, mellem- og kortgriflede Blomster). Krydsbestøvningen udføres især af Humier og Bier, der søge den dybt i Underbægeret dannede Honning. Andre Arter ere kun di- eller endog* monomorfe. — Nærstaaende SI. ere: Nesæa, Diplusodon, Lawsonia, Lager- stroemia og Cuphea. Blomsten afviger fra Lythrums ved ‘sin Uregel- mæssighed: Underbægeret er skjævt og bagtil trukket ud i en Spore, i hvilken den Honning samles, som udskilles af en bag Frugtknuden siddende Kjortel; B og K aftage gradvis i Størrelse hen imod Blomstens Forside; omvendt forholde St sig, af hvilke det bageste mangler; det bageste Rum i den 2-rummede Frugtknude bliver undertiden goldt; ved Frugtmodningen sprænges saa vel Frugt- knudens som Under-Bægerets Væg af den udvoxende Frøstol, der kommer til at rage frit frem. Blomsterne staa enkeltvis midt paa Stængelsiden mellem de to Blade i et Par; dette niaa forklares saaledes: af de to Løvblade i hvert Par støtter det ene et Løvskud, det andet en Blomst; Løvskuddet forbliver i Axlen, men Blomsten forskydes gjennem et helt Stængelstykkes Længde op til det næste Bladpar, hvor den da kommer til at sidde mellem dettes to Blade; alle Løvskud staa i to Rækker, Blomsterne i 2 andre. — Fjærnere fra Kattehale staar Pep li s (Vandportulak), en nedliggende enaarig Pi., hvis tynde klokkeformede Underbæger ikke har fremspringende Ribber, og hvis smaa Blomster ofte mangle K. — Nær den staar Am mania. — Geogr. De 250 Arter (30 SI.) forekomme især i Troperne, navnlig S. Am. — Nogle afgive Farvestoffer f. Ex. Lawsonia inermis (der dyrkes i Afr. og As.) og Lagerstrømia indica; andre ere garvesyreholdige; nogle ere Prydplanter især i varmere Landes Haver f. Ex. Lagerstrømier. 6. Melastomaceernes meget naturlige og meget store Fam. (henved 150 SI. med 1800 Arter) har især hjemme i det tropiske S. Am. Der gives baade urte- og træagtige Arter, som ere meget lette at kjende paa: de modsatte eller kransstillede, enkelte Blade, der have (paa nogle faa lyngagtige Former nær) 3—5—7—9 buede Ribber udgaaende fra Pladens Grund og meget regelmæssig forbundne ved tætte, parallele Tværribber; Blomstens Type er Natlysenes (4—5 X B’ K’ 2 St’ F); Bægeret er klaP‘ lagt, Kronen snoet (til venstre) i Knoplejet; Støvbladene ere meget karak- teristiske : i Knoplejet ere de knæformig nedbøjede, Knappen aabner sig i den ofte langt, næbformig udtrukne Spids med 1, sjældnere med 2 Porer og har alm. øreformede Vedhæng ved sin Grund. Frugten er et Bær eller en Kapsel, undersædig eller sjældnere fri i en omkringsædig Blomst. I det sydamerikanske Landskab spille disse stor- og smuktblomstrede Planter en vigtig Rolle; ellers er deres Betydning meget ringe (enkelte hos os i Væxthuse: Centradenia, Medinilla, Lasiandra o. fl,); ingen medi- cinsk-tekn. Egenskaber af Vigtighed kjendes.