Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
G, Calycifloræ. 6 Orden, Thymelæinæ.
kjødfulde, indvendig benhaarde Underbæger. En Discus findes om
Grunden af Støvvejen. Fuldkomnest er S li ep herdia (modsatte
BL), i det den har 4B, 4 -|- 4 St, ligesom Daphne. Elæagnus
(Sølvblad) er V, har 4—5 B, 4—5 St, de episepale St mangle. Hip-
pophae (Sandtidse) er tvebo, har 2B og 4 St (maaske egentlig
2 + 2 St) i tf.
35 Arter, som især have hjemme i den nordi, middelvarme Zone.
— I vore Haver findes som Prydbuske f. Ex. ElæagnuS argentea, angu-
stifolia; Hippophae rhamnoides og Shepherdia Canadensis.
3. Familien Proteaceæ
har især hjemme i Avstralien (T6ff—af dens 1100 Arter), mindre i Syd-
Afr. (t2q — j-3q) , og kun faa Arter findes i Syd-Am. Hertil høre kun
Træer eller Buske, hvis Blade alm. ere spredte, mangle Axelblade, ere
mere ell. mindre tørre, læderagtige, stedsegrønne og ofte meget forskjellig
formede paa samme Plante (hele, sammensatte o. s. v.). Blomsterne ere
tvekjønnede, 4-tallige i det enkelte Blomsterdække og i Støvbladkransen,
og have kun 1 F i Støvvejen; undertiden noget uregelmæssige. Perigon-
bladene ere alm. næsten frie, i Knoplejet klaplagte, ofte læderagtig
tørre og udvendig haarede; St have alm. yderst korte Traade og sidde
befæstede paa P i forskjellig Højde, undertiden lige paa disses Spids i en
skeformig Fordybning. Undersædige Kjerteldannelser findes ofte. Støvvejen
er Irummet, har 1— flere Æg og er ofte hævet op paa et stilkformet
Stængelstykke. Frugten er alm. enten en Bælgkapsel eller en Nød.
Frøene, som oftest ere vingede, have ingen Frøhvide. — Protea, Manglesia,
Hakea, Banksia, Grevillea o. a. SI. (i alt henved 50). En Del Arter
dyrkes i vore Væxthuse formedelst de ofte prægtig farvede og i tætte Stande
samlede Blomster. I Tertiærtiden fandtes mange ogsaa her i Evropa, hvor
de nu ere fuldstændig uddøde. — Familiens rette systematiske Plads er
tvivlsom.
7. Orden. Rosifloræ; de Rosenblomstrede.
Bladene ere spredte og have Axelblade eller dog en stærkt
udviklet Skede, der foroven alm. forlænger sig paa hver Side i
en fri Del (»tilvoxede Axelblade«). Blomsterne ere regelmæssige.
Bæger og Krone 5(-4)-tallige med den sædvanlige Stilling. Yder-
bæger forekommer hos mange; det staar i Skifte med Bægerbladene
og er dannet af disses parvis sammenvoxede Axelblade, hvorfor dets
Blade ofte ere niere ell. mindre dybt spaltede i to; Kronen er altid
fribladet, men kan være undertrykt. Støvbladene ere til Stede i
meget forskjelligt Tal (5—50) og Stilling, men staa dog altid i 5-
ell. 10-tallige Kran se; hyppigst ere de 20 (Linnés Icosan-
dria) i 3 Kranse (10+ 5-[-5; se Fig. 284, 285, 291); i Knoplejet