Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
294 G, Calycifloræ. 6 Orden, Thymelæinæ. kjødfulde, indvendig benhaarde Underbæger. En Discus findes om Grunden af Støvvejen. Fuldkomnest er S li ep herdia (modsatte BL), i det den har 4B, 4 -|- 4 St, ligesom Daphne. Elæagnus (Sølvblad) er V, har 4—5 B, 4—5 St, de episepale St mangle. Hip- pophae (Sandtidse) er tvebo, har 2B og 4 St (maaske egentlig 2 + 2 St) i tf. 35 Arter, som især have hjemme i den nordi, middelvarme Zone. — I vore Haver findes som Prydbuske f. Ex. ElæagnuS argentea, angu- stifolia; Hippophae rhamnoides og Shepherdia Canadensis. 3. Familien Proteaceæ har især hjemme i Avstralien (T6ff—af dens 1100 Arter), mindre i Syd- Afr. (t2q — j-3q) , og kun faa Arter findes i Syd-Am. Hertil høre kun Træer eller Buske, hvis Blade alm. ere spredte, mangle Axelblade, ere mere ell. mindre tørre, læderagtige, stedsegrønne og ofte meget forskjellig formede paa samme Plante (hele, sammensatte o. s. v.). Blomsterne ere tvekjønnede, 4-tallige i det enkelte Blomsterdække og i Støvbladkransen, og have kun 1 F i Støvvejen; undertiden noget uregelmæssige. Perigon- bladene ere alm. næsten frie, i Knoplejet klaplagte, ofte læderagtig tørre og udvendig haarede; St have alm. yderst korte Traade og sidde befæstede paa P i forskjellig Højde, undertiden lige paa disses Spids i en skeformig Fordybning. Undersædige Kjerteldannelser findes ofte. Støvvejen er Irummet, har 1— flere Æg og er ofte hævet op paa et stilkformet Stængelstykke. Frugten er alm. enten en Bælgkapsel eller en Nød. Frøene, som oftest ere vingede, have ingen Frøhvide. — Protea, Manglesia, Hakea, Banksia, Grevillea o. a. SI. (i alt henved 50). En Del Arter dyrkes i vore Væxthuse formedelst de ofte prægtig farvede og i tætte Stande samlede Blomster. I Tertiærtiden fandtes mange ogsaa her i Evropa, hvor de nu ere fuldstændig uddøde. — Familiens rette systematiske Plads er tvivlsom. 7. Orden. Rosifloræ; de Rosenblomstrede. Bladene ere spredte og have Axelblade eller dog en stærkt udviklet Skede, der foroven alm. forlænger sig paa hver Side i en fri Del (»tilvoxede Axelblade«). Blomsterne ere regelmæssige. Bæger og Krone 5(-4)-tallige med den sædvanlige Stilling. Yder- bæger forekommer hos mange; det staar i Skifte med Bægerbladene og er dannet af disses parvis sammenvoxede Axelblade, hvorfor dets Blade ofte ere niere ell. mindre dybt spaltede i to; Kronen er altid fribladet, men kan være undertrykt. Støvbladene ere til Stede i meget forskjelligt Tal (5—50) og Stilling, men staa dog altid i 5- ell. 10-tallige Kran se; hyppigst ere de 20 (Linnés Icosan- dria) i 3 Kranse (10+ 5-[-5; se Fig. 284, 285, 291); i Knoplejet