Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
G, Calycifloræ; 8 Orden, Leguminosæ. 305 afviger især ved den kun 1—2-frøede Bælg og ved Fejehaar paa Griflens indre Side. — Pisum (Ært) har meget store Axelblade og Griflens Rande ere bøjede tilbage, saa at den paa Oversiden bliver rendeformet. P. sativum (gule Ærter), arvense (graa Ærter). — Lathyrus (Fladbælg) har sædvanlig en kantet-vinget Stængel og kun faa Smaabladpar i sine alm. med en ret Spids endende Blade; desuden er Griflen sammentrykket og har Fejehaar paa Indersiden nær ved Spidsen. Hos L. aphaca ere alene Axelbladene løvbladagtig udviklede, men Pladen mangler.— Cicer har en opblæst, 2-frøetBælg; mest mærkelig er den ved sin næsten rette Kim. De uligefinnede Blade have tandede eller indskaarne Smaablade. — Abrus (precatorius o. a.) staar fjærnere. Frøene (»Krebseøjne») ere skarlagenrøde med en sort Plet. 2. Phaseoleæ; Bønnegruppen. Urter, som ere slyngende eller oprette, men ikke klatrende ved Slyngtraade; Bladene ere alm. finnet-3koblede og have »Stipeller« o: smaa, liniedannede, axelblad- lignende Legemer ved Grunden af Smaabladenes Stilke. Blomster- standene ere oftest sammensatte: Grupper af faa Blomster sidde paa korte, knudeformede, ud ad en længere Stængel stillede Side- axer. Kimbladene hæves vel op over Jorden ved Spiringen og blive grønlige, men de blive ikke løvbladagtige. Støvblade og Bælg som hos Vikkerne. — Phaseolus (Bønne) kjendes paa, at Kjolen med Støvbi. og Griffel ere snoede i en Skrue (til venstre). Slyngende Urter (til venstre). — Nær den staar »Kalabarbønnen» (Physostigma venenosum) og en Mængde tropiske Slægter saasom de træagtige Erythrina’er, Clitoria, Glycine, Soja, Mucuna, Apios, Canavalia, Vigna, Dolichos, Cajanus, Rhynchosia o. fl. 3. Trifolieæ; Klørergruppen. Urter med 3koblede Blade, hvis Smaablade ofte ere tandede med Ribberne løbende ud i Tænderne; 9 + 1 St; Irummet, 1—faafrøet Bælg, som oftest bliver en Nød, i det den kun aabner sig vanskelig eller slet ikke. Blomsterne sidde alm. i Hoved, Klase eller Ax. — Trifolium (Kløver). Kronen er sambladet, og Støvbladene ere mere ell. mindre sammenvoxede med den. Bægeret bliver tillige med Kronen siddende om den modne Bælg, som er usædvanlig tyndvægget og oftest uopspringende (Buddike hos Rødkløver). Blomsterstanden er et Ax, Hoved eller Skjærm; Bladene ere fingret-3koblede, have »tilvoxede« Axelblade. — Medie ag o (Sneglebælg) afviger fra Kløver især ved den segl- formede ell. skruesnoede Bælg; denne er en Nød eller aabner sig besværlig. Finnet-3koblede Blade. — Melil ot us (Stenkløver) har en lille, kuglerund ell. langagtig, tyk og rynket Bælg, som sædvanlig 20