Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

G, Calycifloræ; 8 Orden, Leguminosæ. 307 Flg. 294. 7. Hedysareernes Gruppe kjendes især derpaa, at Frugt- knuden er delt ved Tværskillevægge i lige saa mange Rum, som der er Frø, og Frugten en Ledbælg o: delt paa tværs i nødagtige Stykker, i det Skillerummene spaltes (Pig?294). — Ornithopus(Fugle- klo) er den eneste indenlandske Slægt; Bladene ere finnede, Blomsterne alm. i Skjærm. — Hertil sJutte sig Coronilla, Hippocrepis, Onobrychis (Esparsette) med kun 1 Led (o: en 1 frøet Nød), Desmodium, Alhagi, Hedysarum o. a., samtArachis hypogæa (Jordnødden), hvis Bælg vel er indsnøret mellem Frøene og uop- springende, men ikke en flerrummet og ægte Led- bælg; den er udvendig netformig rynket og modnes i Jorden, i det Støvvejens Grunddel efter Blomstringen voxer ud, naar indtil flere Tommers Længde og borer den ned i Jorden. Kimen er ret. Hedysarum gyrans er bekjendt for sine selvbevægelige Smaablacie. 8. Dalbergieernes Gruppe tæller c. 25 Slægter, som især have hjemme i det tropiske Amerika; de fleste ere Træer, nogle Buske eller Lianer, og Bladene ere enkelte eller uligefinnede med alm. afvexlende Smaablade. Frugten er hos alle uopspringende, men hos nogle en paa forskjellig Maade vinget Nød, hos andre en uvinget og f. Ex. nyreformig Nød, hos andre en Stenfrugt (f. Ex. Dipteryx (Tonkabønnen) og Andira). Vigtigste Slægter: Machærium, Dalbergia, Centrolobium, o. s. v. Hos en Del Slægter er Kimen ret. 9, 10. De to Grupper Podalyrierne (hvis fleste Slægter ere avstralske) og Sophøreerilø bør nævnes, fordi de have 10 frie S tø vb 1 ad e og derved danne Overgang til Cæsalpiniaceerne. Næsten alle Arter ere Træer ell. Buske, den første Gruppe med Blade som Vissegruppen, den anden som Astragelgruppen. — Et ring- ell. skiveformet Parti om Grunden af Støvvejen eller Underbægerets Inderflade er honningdannende. Insektbestøvning med dertil svarende, forskjelligartede Mekanismer i Blomstens Bygning. — 3000 Arter (300 SI.), som især findes i Troperne, hvor mange høre til Skovenes vigtigste Træer. — Nærings planter ere: Pisum sativum, Phaseolus vulgaris (Bønne), Ph. coropressus (Snittebønne), Faba vulgaris (valsk Bønne), Ervum Lens (Linse); i trop. Lande Arachis hypogæas olierige Frø. Foderplanter ere Vicia sativa, Faba vulgaris, Onobrychis sativa (Esparsette), Medicago sativa (Luzerne) og lupulina, Arter af Trifolium. I Medicinen bruges »Lakritsrod» af Glycyrrhiza (S.Evr.), »Sandeltræ» af Pterocarpus santa- linus (0. trop. As.), »Bukkehomfrø» af Trigonella Foenum græcum (0. Middelhavslande) og »herba» af Melilotus officinalis, Träganthgummi af Astragalus-Arter (østl. Middelhavslande); Tolubalsam af Myroxylon toluiferum 20*