Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
■w 320 Gamopetalæ pentacyclicæ; 2 Orden, Primulinæ. Blomstens Bygning, Former og Farver meget ligne Lyngfamilien. De afvige især derved, at der kun er 1 Krans af Støvblade (lige for Bæger- bladene), og at Støvknapperne kun ere 2-rummede (eller i den øvre Ende endog 1-rummede) og aabne sig med én Længdespalte. 2. Orden. Primulinæ. Blomsterne ere regelmæssige, fuldstændige, undersædige, hel- alle Kranse (n B, for de andre Hel- som K og staa 4- kronede, oftest 5-, sjældnere 4tallige gjennem n K, o + n St, n F). Denne Orden udmærker sig derved over kronede, at Støvbladene ere i samme Tal modsat disse; dette forklares ved den Antagelse, at en 2den Krans af St (Bæger-St) typisk er til Stede, men faktisk undertrykt, og herfor taler, a) at der hos visse Arter ell. Slægter (f. Ex. Samolus, Lysimachia thyrsiflora, Soldanella, visse Myrsineer) findes smaa Legemer (Skæl, Kjertier o. 1.) paa de under- trykte Støvblades Plads, som maa antages for golde Støvblade, og b) at der hos den nær- staaende Orden Diospyrinæ tydelig nok er 2 Kranse af St enten alle udviklede som frugt- bare eller delvis som golde St. Fremdeles er der overalt en Irummet Frugtknude dannet af 5 F, der staa lige for Bæger- bladene: Diplostemoni (i forrige Orden: en fri midtstillet Ægstol med 1— mange Fig. 300. Diagram af Primula. Obdiplostemoni), Æg (Fig. 300). og Den frie midtstillede Frøstol betragtedes længe som en Stængeldannelse; der kan dog ingen Tvivl være om, at i det mindste dens ydre Partier, som bære Æggene, høre med til Frugtbladene som disses forreste (ventrale) Dele; herfor taler Udviklingshistorien, Karstrængordningen, og frem for alt en komparativ Betragtning af Frøstolene i det hele. 1. Primulaceæ; Kodrirerfamilien. Har mange Æg fæstede paa Frugtknudens stærkt frem- staaende, frie Frøstol (Fig. 300), 1 Griffel med et hovedformet Ar, og en Kap s el frugt med mange Frø. — Alle herhen hørende Planter ere Urter, men med et forskjelligt Ydre (se Slægterne); Axelblade mangle; Blomsten har hyppigst 5B, 5K, 5St, 5F (undt. Centunculus og Trientalis). Kron- og Kapselformerne ere forskjellige, men Kapselen aabner sig dog oftest i Spidsen med