Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■w
320
Gamopetalæ pentacyclicæ; 2 Orden, Primulinæ.
Blomstens Bygning, Former og Farver meget ligne Lyngfamilien. De
afvige især derved, at der kun er 1 Krans af Støvblade (lige for Bæger-
bladene), og at Støvknapperne kun ere 2-rummede (eller i den øvre Ende
endog 1-rummede) og aabne sig med én Længdespalte.
2. Orden. Primulinæ.
Blomsterne ere regelmæssige, fuldstændige, undersædige, hel-
alle Kranse (n B,
for de andre Hel-
som K og staa
4-
kronede, oftest 5-, sjældnere 4tallige gjennem
n K, o + n St, n F).
Denne Orden udmærker sig derved over
kronede, at Støvbladene ere i samme Tal
modsat disse; dette forklares ved den Antagelse, at en 2den
Krans af St (Bæger-St) typisk er til Stede, men faktisk undertrykt,
og herfor taler, a) at der hos visse Arter ell.
Slægter (f. Ex. Samolus, Lysimachia thyrsiflora,
Soldanella, visse Myrsineer) findes smaa
Legemer (Skæl, Kjertier o. 1.) paa de under-
trykte Støvblades Plads, som maa antages for
golde Støvblade, og b) at der hos den nær-
staaende Orden Diospyrinæ tydelig nok er 2
Kranse af St enten alle udviklede som frugt-
bare eller delvis som golde St. Fremdeles er
der overalt en Irummet Frugtknude
dannet af 5 F, der staa lige for Bæger-
bladene: Diplostemoni (i forrige Orden:
en fri midtstillet Ægstol med 1— mange
Fig. 300. Diagram af
Primula.
Obdiplostemoni),
Æg (Fig. 300).
og
Den frie midtstillede Frøstol betragtedes længe som en
Stængeldannelse; der kan dog ingen Tvivl være om, at i det mindste dens
ydre Partier, som bære Æggene, høre med til Frugtbladene som disses
forreste (ventrale) Dele; herfor taler Udviklingshistorien, Karstrængordningen,
og frem for alt en komparativ Betragtning af Frøstolene i det hele.
1. Primulaceæ; Kodrirerfamilien.
Har mange Æg fæstede paa Frugtknudens stærkt frem-
staaende, frie Frøstol (Fig. 300), 1 Griffel med et hovedformet
Ar, og en Kap s el frugt med mange Frø. — Alle herhen hørende
Planter ere Urter, men med et forskjelligt Ydre (se Slægterne);
Axelblade mangle; Blomsten har hyppigst 5B, 5K, 5St, 5F
(undt. Centunculus og Trientalis). Kron- og Kapselformerne ere
forskjellige, men Kapselen aabner sig dog oftest i Spidsen med