Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

322 Gamopetalæ pentacyclicæ; 2 Orden, Primulinæ. Bæger og omkringsædige St. — S amo lus (Samel) afviger fra alle de andre ved sin mere eller mindre oversædige Blomst; golde Bægerstøvblade findes. Dækbladene i den klaseformede Stand for- skydes ud paa Stilkene. De 250 Arter findes især i den nordi. Halvkugles tempererede Egne, flest paa Bjærgene; inden for Troperne findes næsten ingen. Mange an- vendes som Prydplanter f. Ex. Primula Auricula (fra Alperne), P. sinensis (Kina), P. elatior, grandiflora (indeni.) o. a., Cyclamen (dens Knolde have et giftigt Æmne), ost. 2. Fam. Myrsinaceæ kan kortelig betegnes som træ- ell. buskagtige, tropiske Primulaceer med kjødfuld Frugt (nærmest Stenfrugt). En Mærke- lighed er det, at Frøet eller Frøene sænkes ned i Frøstolen. Bladene ere næsten altid punkterede af gullige Kjertier. — 500 Arter. — Prydplante er Ardisia crenulata (V. Ind.); andre Slægter ere: Clavija, Maesa, Theo- phrasta (golde Bægerst.), Myrsine, Jacquinia o. s. v. — Nærmest herhen Ægiceras, træagtige Planter, som ofte voxe sammen med Rhizophora i tropiske Kystskove. Kimen spirer, medens den endnu er i Frugte«. 3. Plumbaginaceæ,* Hindebægerfamilien. Ligner Primulaceæ i Støvbladstilling m. m. (5 B, 5 K, 5 St, 5F), men afviger derved, at Blomsterne have et hindeagtigt, tørt, tyndt og foldet Bæger, en næsten ganske fribladet Krone, som i Regelen har snoet Knopleje, og især derved, at Støvvejen har 5 frie eller næsten frie Grifler og kun 1, grundstillet Æg, som har en lang, ofte snoet Frøstræng (Primulacé-Ægstolen reduceret til at bære kun 1 Æg). Frugten er en Nød (ell. Kapsel). — De hertil hørende Urter eller Halvbuske, der især have hjemme ved Kyster og paa saltholdige Stepper og som andre Saltplanter ofte ere blaa- grønne, ligne ogsaa deri Primulaceer, at de spredte, udelte, hel- randede Blade (uden Axelblade) ere rosetstillede, og at Blomster- standene bæres af et langt Skaft. I Modsætning til Primulaceerne ere Forblade her typisk til Stede, og svikkelformede Blomsterstande ere derfor hyppige. Armeria (Faareleger, Engelskgræs) har et Hoved sammensat af tæt trængte Svikler; det omgives ved sin Grund af Svøbblade med ejendommelige, nedad rettede, til en Skede sammen- voxne Forlængelser. Nødfrugt. — Statices Svikler ere forlængede og samlede i topformede Stande. — Plumbago er den Slægt, der slutter sig nærmest til Primulaceæ; den har hoved- eller axformede Stande, en fladkravet Krone, og Støv- bladene sidde ikke paa Kronen, men paa en Slags undersædig Skive. Griflen er undertiden kun delt i Spidsen ; Bægeret er ikke hindeagtigt, og ofte er det kjertelhaaret.