Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
Gamopetalæ pentacyclicæ; 2 Orden, Primulinæ.
Bæger og omkringsædige St. — S amo lus (Samel) afviger fra alle
de andre ved sin mere eller mindre oversædige Blomst; golde
Bægerstøvblade findes. Dækbladene i den klaseformede Stand for-
skydes ud paa Stilkene.
De 250 Arter findes især i den nordi. Halvkugles tempererede Egne,
flest paa Bjærgene; inden for Troperne findes næsten ingen. Mange an-
vendes som Prydplanter f. Ex. Primula Auricula (fra Alperne), P. sinensis
(Kina), P. elatior, grandiflora (indeni.) o. a., Cyclamen (dens Knolde have
et giftigt Æmne), ost.
2. Fam. Myrsinaceæ kan kortelig betegnes som træ- ell. buskagtige,
tropiske Primulaceer med kjødfuld Frugt (nærmest Stenfrugt). En Mærke-
lighed er det, at Frøet eller Frøene sænkes ned i Frøstolen. Bladene ere
næsten altid punkterede af gullige Kjertier. — 500 Arter. — Prydplante
er Ardisia crenulata (V. Ind.); andre Slægter ere: Clavija, Maesa, Theo-
phrasta (golde Bægerst.), Myrsine, Jacquinia o. s. v. — Nærmest herhen
Ægiceras, træagtige Planter, som ofte voxe sammen med Rhizophora i
tropiske Kystskove. Kimen spirer, medens den endnu er i Frugte«.
3. Plumbaginaceæ,* Hindebægerfamilien.
Ligner Primulaceæ i Støvbladstilling m. m. (5 B, 5 K, 5 St,
5F), men afviger derved, at Blomsterne have et hindeagtigt, tørt,
tyndt og foldet Bæger, en næsten ganske fribladet Krone,
som i Regelen har snoet Knopleje, og især derved, at Støvvejen har
5 frie eller næsten frie Grifler og kun 1, grundstillet Æg,
som har en lang, ofte snoet Frøstræng (Primulacé-Ægstolen reduceret
til at bære kun 1 Æg). Frugten er en Nød (ell. Kapsel). — De hertil
hørende Urter eller Halvbuske, der især have hjemme ved Kyster
og paa saltholdige Stepper og som andre Saltplanter ofte ere blaa-
grønne, ligne ogsaa deri Primulaceer, at de spredte, udelte, hel-
randede Blade (uden Axelblade) ere rosetstillede, og at Blomster-
standene bæres af et langt Skaft. I Modsætning til Primulaceerne
ere Forblade her typisk til Stede, og svikkelformede Blomsterstande
ere derfor hyppige. Armeria (Faareleger, Engelskgræs) har et
Hoved sammensat af tæt trængte Svikler; det omgives ved sin Grund
af Svøbblade med ejendommelige, nedad rettede, til en Skede sammen-
voxne Forlængelser. Nødfrugt. — Statices Svikler ere forlængede
og samlede i topformede Stande. —
Plumbago er den Slægt, der slutter sig nærmest til Primulaceæ;
den har hoved- eller axformede Stande, en fladkravet Krone, og Støv-
bladene sidde ikke paa Kronen, men paa en Slags undersædig Skive.
Griflen er undertiden kun delt i Spidsen ; Bægeret er ikke hindeagtigt,
og ofte er det kjertelhaaret.