Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

342 Gamopetalæ telracyclicæ; 2 Orden, Labiatifloræ. saa lig 1 Blad som hos Mentha og Lycopus, hvorved Kronen altsaa nærmer sig den 4tallige Veronica- og Plantagokrone). Det bageste Støvblad i Grundplanet (* i Fig. 318) er yderst sjældent synligt; hos de fleste Slægter ere de bageste St de mindste, se Fig. 319 D (hos nogle undertrykkes de helt, se nedenfor), hos andre (Nepeta, Scutel- laria osv.) de forreste. Knappernes to Halvdele vige ofte forneden ud fra hverandre og stille sig under en Vinkel med hinanden (f. Ex. Grlechoma). Støvvejen har 1 Griffel og en tokløvet, arbærende Spids (B, C); ved en falsk Skillevæg deles den oprindelig torummede Frugtknude i 4 Rum, hvert med 1 Æg; disse 4 Rum hvælves stærkt i Vejret, saa at Frugtknuden bliver dybt 41appet med Griflen siddende »gynobasisk« midt mellem Lapperne (G, H). Kimroden vender nedad (Fig. I; hos Boragineerne, der have ganske den samme Frugt, opad). De 136 Slægter i denne meget naturlige Familie adskilles især efter Bægerets og Kronens Form, Støvbladenes Tal, Retning (udspærrede, parallele) og Længdeforhold, Nøddernes Former, m. m. A. Tohannede. Salvia: dybt 21æbet Bæger; Kronens Overlæbe er alm. stærkt sammentrykt. Der er Rudimenter af de to sidestillede St. Knap- baandet paa de to frugtbare St er trukket traadformig ud og bærer i den øvre Ende en normal Støvknap-Halvdel, i den nedre derimod et goldt, noget udbredt Parti, mod hvilket Insektsnablerne under Besøg i Blomsterne maa støde, hvorved de støvbærende Knapdele trykkes ned mod Insektets Ryg. Ofte farvede Dækblade. Nær den: Rosmarinus, en Busk med læderagtige, liniedamiede Blade, hvis Rand er rullet tilbage; en lille Tand paa Støvtraaden repræsenterer den ene golde Side af Knappen. — Lycopus (Sværte- væld) er en Sumpplante ligesom den nær beslægtede Mentha; Kronen 4delt, næsten af Bægerets Længde. — Mon ar da. B. Firehannede ere alle følgende. I. Overlæben er flad, oftest ægdannet eller næsten kreds- rund og udrandet (Fig. 319, C, D). Bæger oftest 5—lOribbet. Forreste St længst. Mentha (Mynte) har et regelmæssig otandet Bæger, en lille, næsten regelmæssig 4delt Kr og 4 omtrent lige lange St. Blomster- kransene ere mangeblomstrede og ofte samlede i cylindriske Stande. Urter. — Thy mus (Timian, Fig. 319) har et stærkt 21æbet Bæger, hvis Svælg er lukket af en Haarkrans (B). Kr. er tydelig læbe- dannet. Smaabuske eller Halvbuske med smaa, helrandede Blade og faablomstrede, adskilte Kranse.