Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Karposporeer; Orden Hypodermii. 63 Hertil henføres Rustsvampene og med nogen Tvivl Brand- svampene og Entomophthoreæ. l.Fain. Lredineæ; Rustsvampe. De kaldes saaledes, fordi Spore- hobene efter at have sprængt Værtplantens Overhud danne ligesom brunlige eller sorte Rustpletter paa dens Blade og Grene. Mange Arter liave flere Slags Sporer, der udvikle sig i be- stemt Følgeorden, og tillige finder der hos mange et Værtskifte Sted, saa at visse Sporer kun dannes paa én Værtplante, de andre kun paa en anden: lieterøciske Svampe en anden; owog Bolig); i Modsætning hertil kaldes de, der leve paa samme Art: autøciske (mo^ den samme). Heraf blev det en naturlig Følge, at man, saa længe man endnu ikke kjendte Udviklingshistorien, hen- førte de forskjellige Former til forskjellige Slægter og Arter, og først for en 13—14 Aar siden (1865) kom De Bary og Ørsted samtidig efter det indbyrdes Sammenhæng mellem nogle af dem, hvorved Vejen var banet for det rigtige Studium og den rette Opfattelse af disse Svampe. De gamle Slægtsnavne som f. Ex. Uredo, Puccinia og Aecidium bruges nu til at betegne de forskjellige Udviklingsformer eller Organer af den samme Art; som Betegnelse foi Slægten er det gamle Navn for Vintersporestadiet valgt, fordi dette frembyder større Forskjellighed i Sporeform, i det nævnte Tilfælde. Puccinia, skjønt Aeciclium-Stadiet vel maa betragtes som det højere udviklede, der maaske endog opstaar som en Følge af en Befrugtning. Slægten Puccinia (Tocellerust) har brune, 2cellede Vintersporer (Teleutosporer: Ende). — Følges Udviklingen af P. g ra- mi ni s, Græs rus ten, findes følgende. Sporelejet viser sig omtrent i Juli Maaned paa Græssernes grønne Dele som smaa, aflange, gul- brune Pletter, der sprænge Overhuden (Fig. 67, A); de først dannede Sporer (Fig. 67, B) ere ellipsoidiske og 1 cellede, have en farveløs Væg, men et brunfarvet Indhold; de kaldes Sommersporer (Uredosporer, den gamle Slægt Uredo) og kunne spire strax, naar de overføres paa andre Dele af Græs. Ved Spiringen udvikler der sig Spiretraade af de 4 »Spirehuller« (tyndere Steder i Væggen), som findes i et Bælte tværs over Sporen, de trænge ind gjennem Spaltaabningerne og danne et nyt Mycelium. Hen paa Sommeren farve Sporelejerne sig lidt efter lidt brunsorte (Fig. 67 C), i det en anden Sporeform kommer til Udvikling:. Vintersporerne (Teleuto- sporerne, SI. Puccinia); disse ere 2cellede, og have et farveløst