Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Karposporeer; Orden Hypodermii.
63
Hertil henføres Rustsvampene og med nogen Tvivl Brand-
svampene og Entomophthoreæ.
l.Fain. Lredineæ; Rustsvampe. De kaldes saaledes, fordi Spore-
hobene efter at have sprængt Værtplantens Overhud danne ligesom
brunlige eller sorte Rustpletter paa dens Blade og Grene.
Mange Arter liave flere Slags Sporer, der udvikle sig i be-
stemt Følgeorden, og tillige finder der hos mange et Værtskifte
Sted, saa at visse Sporer kun dannes paa én Værtplante, de andre
kun paa en anden: lieterøciske Svampe en anden; owog
Bolig); i Modsætning hertil kaldes de, der leve paa samme Art:
autøciske (mo^ den samme). Heraf blev det en naturlig Følge,
at man, saa længe man endnu ikke kjendte Udviklingshistorien, hen-
førte de forskjellige Former til forskjellige Slægter og Arter, og
først for en 13—14 Aar siden (1865) kom De Bary og Ørsted
samtidig efter det indbyrdes Sammenhæng mellem nogle af dem,
hvorved Vejen var banet for det rigtige Studium og den rette
Opfattelse af disse Svampe. De gamle Slægtsnavne som f. Ex.
Uredo, Puccinia og Aecidium bruges nu til at betegne de forskjellige
Udviklingsformer eller Organer af den samme Art; som Betegnelse
foi Slægten er det gamle Navn for Vintersporestadiet valgt, fordi
dette frembyder større Forskjellighed i Sporeform, i det nævnte
Tilfælde. Puccinia, skjønt Aeciclium-Stadiet vel maa betragtes som
det højere udviklede, der maaske endog opstaar som en Følge af
en Befrugtning.
Slægten Puccinia (Tocellerust) har brune, 2cellede Vintersporer
(Teleutosporer: Ende). — Følges Udviklingen af P. g ra-
mi ni s, Græs rus ten, findes følgende. Sporelejet viser sig omtrent
i Juli Maaned paa Græssernes grønne Dele som smaa, aflange, gul-
brune Pletter, der sprænge Overhuden (Fig. 67, A); de først dannede
Sporer (Fig. 67, B) ere ellipsoidiske og 1 cellede, have en farveløs
Væg, men et brunfarvet Indhold; de kaldes Sommersporer
(Uredosporer, den gamle Slægt Uredo) og kunne spire strax, naar
de overføres paa andre Dele af Græs. Ved Spiringen udvikler der
sig Spiretraade af de 4 »Spirehuller« (tyndere Steder i Væggen),
som findes i et Bælte tværs over Sporen, de trænge ind gjennem
Spaltaabningerne og danne et nyt Mycelium. Hen paa Sommeren
farve Sporelejerne sig lidt efter lidt brunsorte (Fig. 67 C), i det en
anden Sporeform kommer til Udvikling:. Vintersporerne (Teleuto-
sporerne, SI. Puccinia); disse ere 2cellede, og have et farveløst