Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Karposporeer; Orden llyperdermii. 67
2. Fam. Ustilagineæ; Brandsvampe. Denne Families rette Plads
i Systemet er endnu meget tvivlsom. Sporerne opstaa altid i be-
stemte Dele af Værtplanten, hvilke de fylde med et brunsort eller
sort Pulver; de ere Icellede og danne ved deres Spiring Knopceller,
og disses Spiretraade gjennembore Værtplantens Overhud.
Som Exempel paa Udviklingen kan Hvedens Stinkbrand,
Tilletia Caries (Fig. 71) tjene. Myceliet lever inde i Hvedeplanten,
hvis Cellevæv det gjennemborer og udsuger; først i Frugtknuderne
naar det til Sporedannelse, efter at hele Frugtknudens Indre er
ødelagt af Myceliet, men et ydre Lag af Frugtknudens Væg vedbliver
at bestaa væsentlig uforandret og omslutter den tæt trængte, faste
Masse af Sporer; de saaledes omdannede Hvedekorn ere kun lidet
kortere og tykkere end de sunde, men Axene røbe ved deres oprette
Stilling, den stærke Udspærring af Avnerne og de usædvanlig smaa
Smaa-Ax, at de ere angrebne (Fig. 71, a, et sygt Hvedeax i nat. St.).
Frugtknudens ilde Lugt før Sporernes Modning har fremkaldt Navnet
Stinkbrand, ligesom dens Haardhed, naar den omslutter de modne
Sporer, Navnet S ten brand. Sporerne ere encellede, kuglerunde
og brune (e); naar de spire, sprænges det tykke Yderlag i Væggen
(Exosporiet), og Inderlaget (Endosporiet) voxer ud til en Kimtraad
(f, g, h)5 paa hvis Ende der danner sig Knopceller, som enten for-
blive enlige eller ved Kopulation forenes til H-formede Legemer (li);
disse kunne ved Spiringen trænge ind i den unge spirende Græsplantc
(se i) og danne et Mycelium (j), der voxer i Nærheden af Stænglens
Karstrænge op gjennem alle Stængeldele, indtil Frugtknuderne naaes.
SI. Ustilago, Støvbrand, adskiller sig fra den forrige
blandt andet derved, at Sporerne danne et løst, tørt Pulver uden
mellemliggende Myceliums-Rester og let spredes af Vinden. U. Carbo
optræder i forskjellige Græsarters Blomster, der aldeles ødelægges
af den; Havre, Byg og Hvede ere især angrebne. Andre Arter
optræde i Blade, Straa, Rodstokke o. a. Dele af Græs og andre
Planter,. der fyldes af deres Sporer som af et almindelig sort eller
brunsort Pulver, de fleste dog i Blomsterne (Hejrebrand, Hirsebrand,
Majsbrand og mange andre). Som Beskyttelsesmiddel mod dem,
der snylte paa Kornsorterne anbefales foruden Saaning i tørt Vejr:
Bejtsning af Kornet i en Kobbervitriolop]øsning (i p. Ct.) i 12—14
Timer, hvilket dræber de ved Kornet hængende Sporer.
Ur o cy s ti s har Sporerne dannede af flere Celler, af hvilke kun de
midterste og større ere spiringsdygtige. U. occulta, Rug-Stængelbrand,
danner sit Sporeleje i Rugens Stængler og Blade.
5*