Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
Kl. Karposporeer; Orden llyperdermii. 67 2. Fam. Ustilagineæ; Brandsvampe. Denne Families rette Plads i Systemet er endnu meget tvivlsom. Sporerne opstaa altid i be- stemte Dele af Værtplanten, hvilke de fylde med et brunsort eller sort Pulver; de ere Icellede og danne ved deres Spiring Knopceller, og disses Spiretraade gjennembore Værtplantens Overhud. Som Exempel paa Udviklingen kan Hvedens Stinkbrand, Tilletia Caries (Fig. 71) tjene. Myceliet lever inde i Hvedeplanten, hvis Cellevæv det gjennemborer og udsuger; først i Frugtknuderne naar det til Sporedannelse, efter at hele Frugtknudens Indre er ødelagt af Myceliet, men et ydre Lag af Frugtknudens Væg vedbliver at bestaa væsentlig uforandret og omslutter den tæt trængte, faste Masse af Sporer; de saaledes omdannede Hvedekorn ere kun lidet kortere og tykkere end de sunde, men Axene røbe ved deres oprette Stilling, den stærke Udspærring af Avnerne og de usædvanlig smaa Smaa-Ax, at de ere angrebne (Fig. 71, a, et sygt Hvedeax i nat. St.). Frugtknudens ilde Lugt før Sporernes Modning har fremkaldt Navnet Stinkbrand, ligesom dens Haardhed, naar den omslutter de modne Sporer, Navnet S ten brand. Sporerne ere encellede, kuglerunde og brune (e); naar de spire, sprænges det tykke Yderlag i Væggen (Exosporiet), og Inderlaget (Endosporiet) voxer ud til en Kimtraad (f, g, h)5 paa hvis Ende der danner sig Knopceller, som enten for- blive enlige eller ved Kopulation forenes til H-formede Legemer (li); disse kunne ved Spiringen trænge ind i den unge spirende Græsplantc (se i) og danne et Mycelium (j), der voxer i Nærheden af Stænglens Karstrænge op gjennem alle Stængeldele, indtil Frugtknuderne naaes. SI. Ustilago, Støvbrand, adskiller sig fra den forrige blandt andet derved, at Sporerne danne et løst, tørt Pulver uden mellemliggende Myceliums-Rester og let spredes af Vinden. U. Carbo optræder i forskjellige Græsarters Blomster, der aldeles ødelægges af den; Havre, Byg og Hvede ere især angrebne. Andre Arter optræde i Blade, Straa, Rodstokke o. a. Dele af Græs og andre Planter,. der fyldes af deres Sporer som af et almindelig sort eller brunsort Pulver, de fleste dog i Blomsterne (Hejrebrand, Hirsebrand, Majsbrand og mange andre). Som Beskyttelsesmiddel mod dem, der snylte paa Kornsorterne anbefales foruden Saaning i tørt Vejr: Bejtsning af Kornet i en Kobbervitriolop]øsning (i p. Ct.) i 12—14 Timer, hvilket dræber de ved Kornet hængende Sporer. Ur o cy s ti s har Sporerne dannede af flere Celler, af hvilke kun de midterste og større ere spiringsdygtige. U. occulta, Rug-Stængelbrand, danner sit Sporeleje i Rugens Stængler og Blade. 5*