Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kl. Karposporeer; Orden Basidiomycetes; 3. Hymenomycetes.
77
Daedalea (Labyrintsvamp) har hovformede, læderagtige
Frugtlegemer uden Stok ligesom flere Polyporusarter, men paa deres
Underside ses ikke snævre Rør, men uregelmæssig bugtede og for-
grenede Lister, paa hvilke Sporelejet sidder, og som danne mellem
sig en Slags store vide og labyrintisk bugtede Porer eller Masker.
D. quercina, unicolor o. a.
5. Agaricaceæ; Bladsvampene eller Paddehattene. Navnet »Blad-
svamp« hidrører derfra, at Sporelejet er anbragt paa knivformede Blade
eller Plader, »Lameller«, der ere stillede paa Undersiden af det
skjærmformede Frugtlegemes Hat og straaleformig udgaa fra »Stokken«;
de først anlagte naa fra Hattens Rand helt ind til Stokken, de
senere dannede naa i Overensstemmelse med deres Alder kun et
kortere eller længere Stykke ind; hos nogle Arter ere de forgrenede,
hos de fleste ikke, og hos nogle ere de lidt nedløbende paa Stokken.
Frugtlegemets Form har fremkaldt Navnet »Padde li at« og »Hat-
svampe«. Der dannes almindelig 4 Sporer paa hver Basidie.
Frugtlegemet er oftest kjødfuldt og voxer paa Jord eller
raadnende Træer, hvori Myceliet udbreder sig; kun faa ere Snyltere,
saasom Agaricus melleus (se nedenfor). —
Frugtlegemet opstaar paa Myceliet ved Sammenvævning af
Hyfer (Fig. 77), uden at en kjønslig Akt gaar forud, efter hvad’
der hidtil er oplyst; de smaa, stavformede Celler, hvis Dannelse paa
Myceliet er iagttagen hos nogle, have vist sig at være Knopceller.
Til Adskillelsen af Slægterne og Underslægterne benyttes især
Forekomsten af »Slør« og af »Ring«. Der skjelnes mellem to Slags
Slør; det ene kaldes »Volva« eller »Velum universale« og er
et Hyfevæv, der helt omslutter det unge Frugtlegeme, en Del af
det unge Frugtanlæg, som ikke bliver anvendt til Dannelsen af
Stok og Hat; idet Frugtlegemet voxer ud, sprænges eller tilintet-
gjøres dette Fællesslør; hos nogle saasom Fluesvampen blive Dele
af det siddende paa Hattens Overflade som hvide Vorter paa dens
røde Grund, medens en nedre Del bliver tilbage som en »Ring«
(annulus inferus) eller Skede om Stokkens Grund (Fig. 79); hos
andre falder Hat-Volvaen lien i et snart forsvindende Mel. — Det
andet Slør kaldes »Velum partiale«; det er en hindeagtig Hyfe-
masse (o i Fig. 77), som er udspændt mellem Randen af Hatten og
Stokken, og som saaledes dækker Lamellerne (n-n i Fig. 77); i det
Hatten spændes ud, rives dette Slør itu; enten bliver det da hæn-
gende ved Stokken som cn fast eller forskydelig »øvre Ring«