Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere

Forfatter: Eug. Warming

År: 1879

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 392

UDK: 582

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 408 Forrige Næste
2. Række. Muscineæ. 83 Leucobryaceerne); hos Bladmosserne findes dog oftest en Midtribbe og undertiden tillige Rand-Ribber, som ere dannede af flere Lag. Stænglen er dannet af langstrakte Celler, af hvilke de yderste ere snævrere og undertiden mere tykvæggede end de midterste. Kar findes ikke, men hos flere Bladmosser optræder der dog i Stæng- lens Midte en Stræng af snævre, langstrakte Celler, som ligne Kambiforincellerne i de højere Planters Karstrænge; denne Stræng repræsenterer Karstrængen paa dens første Udviklingstrin. Spalt- aabninger mangle aldeles hos Bladmosserne (i den her alene omtalte 1ste Generation), men findes hos nogle faa Halvmosser. Fig. 80. Anthoceros laevis; nat. St. K-K: Kapslerne. Fig. 81. Plagiochila asplenioidcs; a: umoden, og b: opsprungen Kapsel; p: Perian- thium. Formering ad ukjønnet Vej finder Sted ved Knopper, som opstaa paa Forkimen, paa Rhizoiderne eller paa Stænglerne, eller ligefrem ved Deling af Planterne; hos visse Halvmosser (Mar- chantiaceerne) dannes egne »Knopkorn« i særegne Beholdere paa Stænglens Overflade (Fig. 86, A ved s-s); for saa vidt som Forkim ogsaa kunne opstaa af Bladene, kan der ogsaa finde Formering Sted ved disse. Visse Mosser formeres næsten alene ad ukjønnet Vej, og disse Arter sætte yderst sjældent Frugt. Den første Generation bærer Kjønsorganerne; enten findes begge Slags paa samme Plante (Enbo) eller paa forskjellige (Tvebo). De sidde hos de bladbærende, højere Halvmosser og hos Bladmos- serne i Spidserne af Stænglerne, og de Blade, som omslutte dem, faa ofte en egen Form og staa tættere end ellers, hvorved der dannes hvad man har kaldt »en Blomst;« (de omsluttende Blade kaldes: Perigonium, 6*