Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

7 af Aaløbet med alle dets Forgreninger ind i Landet, er saaledes forvandlet til Kjær og Moser. Hvor en stor Vandflod, Nedlæggelsen af en Mølle eller deslige for en Tid har lagt en saadan Mose tør, har Træernes Frø atter kunnet spire frem, og, da navn- lig Egen og Fyrren ved deres Pælerødder, Ellen ved dens flere store nedadgaaende Rødder besidde Evnen til igjennem Tørvemassen at naa ned til den faste Grund, og der at fæste sig, saa er i Skovegnene ofte gjentagne Gange ny Skov fremstaaet paa samme Sted, for atter at uddø paa samme Maade som den oprindelige Skov, der stod paa selve Mosebunden. Moserne vise os saaledes nu flere horizontale Lag af Træstubbe, der hvert an- tyder en saadan Tilfældighed i det enkelte Vandløb. Kun ved atter at udtørre disse Kjær og Moser brin- ges dette Land saaledes tilbage til atter at bære Skov; saavidt jeg erindrer er det Professor J. Arrhenius, der specielt har viist, at de for anden Dyrkning simple- ste Moser, Spagnummoserne, ere Fyrrens rette Voxe- plads, og von Post har fremhævet forskjellige Steder i Sverrig, hvor man tydeligt kan paavise Skovenes -Øde- læggelse og fornyede Fremvæxt, alene som Resultater af forandret Vandstand i Aalebene i den seneste Tid. Jeg har i al Korthed viist, at de tvende nederste Lagdannelser i vore Ferskvandsbasiner hovedsaglig skyl- des en animalsk Virksomhed, samt at det næste Lag, Tørven, især skyldes en Vegetation af Vandplanter med et mindre væsentligt animalsk Liv. Kjærene afslutte denne Række af Virksomheder; Kjærdannelsen har megen Lighed med Tørvedannelsen forsaavidt, at hvad vi kalde Suurheden er et fælles Særkjende. Jernets og Svovlets