Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

af Moser, Enge, Kjær etc. til gode Græsgange, skal jeg slutte denne Afdeling om Sommernatsfrosten med at paa- vise et af de Tilfælde, livor Forandringen af Frostmosen til Skov vil være mere at anbefale end til Eng, og hvor et saadant Arbeide vil støtte sig til andre Arbeider, der derved støttes gjensidig. Det er bekjendt noli at Thy Land, den nordvest- ligste Part af Jylland, ikke har noget matrikuleret Skov- skyld, og at der først i den sidste Tid er gjort vellykkede Forsøg paa Anlæggelsen af Plantager. Kan dette Land dækkes af en Trævegetation med Skov og levende Hegn, der standser Nordvestvindens Kraft, saa vil et bredt Belte af Jylland derved upaatvivlelig høste Gavn, men et saa- dant Arbeide er forsøgt; det er paa flere Maader lykke- des over al Forventning; de udførte Arbeider kunne be- trygges, og nye Arbeider kunne udføres med stor Udsigt til Fordeel, fordi den Forbedring vi kunne vente ved For- andring af Frostmoserne endnu knapt er ændset og dog let overkommelig. En Reise igjennem dette Land fra Thisted og syd- efter viser os yderst mod Vest en Række hole Sandklitter, hvorover Vinden vælter sig uden at standses synderligt i sin Flugt. Den bare Klit kaster Luftstrømmen iveiret, for at den atter kan vælte ned. Man har derfor havt den Tanke at beplante disse Sandklitter med Træer, igjennem hvis Løv og Grene Luften vel kan strømme, men kun ved stadig at finde en Modstand, der lidt efter lidt formindsker dens Heftighed. Afdøde Kammerherre Riegels begyndte her Anlæggelsen af en Plantage, der til Forsøg bestod af en stor Mængde forskjellige Træ- sorter, og hans Efterfølger, Hofjægermester v. Thygeson