Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

32 bargjort Overfladen, der nu er gold, og saaledes ogsaa have opfyldt et Maal, der ligeledes fornuftigviis kunde sættes den fra Begyndelsen af. I Rigsdagen har man jo iaar anbefalet Regjeringen at beplante 6000 Tdr. Land ved Tidsvilde, der ligesom Sletterne ere frugtbart Land dækket af Sand, og dog er der Skov nok, og ingen Ned. Skulle ikke Sletternes Bund være endnu bedre, og skulle ikke Skoven, selv om den blev mindre god, der betale sig bedre? Med Sletternes Udtørring og Beplantning og med den kraftige Udvikling, der, som nævnt, synes at være begyndt i Thyland med Hensyn til det øvrige Lands Beplantning, vil utvivlsomt en stor Deel af Jylland have Fordeel som Værn imod Vestenvinden, og kan dette Land ikke høste lige saa store Fordele af Jernbanebygningerne, hvortil det bidrager som de øvrige Landsdele, saa synes det rimeligt, om Regjeringen og Rigsdagen fortrinsviis bevilgede en Hjælp til det Hovedarbeide, hvorpaa al denne Forbedring boroer, nemlig Fordybning af det nu ikke udgravede store Vandløb, der betinger Forbedringen af Thyland i saa væsentlig Grad. I en Skrivelse af 16de April 1868 fra den svenske Rigsdag til Kongen anføres: «at en planmæssig og fuld- «stændig gjennemført Udgravning, baade ifølge Viden- «skaben og Erfaringen, er det kraftigste Middel til at «forøge Jordens Productionsevne, paa samme Tid som «en saadan i det Store udført Afgravning mægtigt vil «bidrage til for Fremtiden at udjevne de climatiske «Misforhold.» — «at et saa omfattende Foretagende, som «liggende udenfor Enkeltmands Formaaende, maatte, i