Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

56 specielt vælger Mosen til Voxested. Vi see, at Gartnerne anvende Spagnummosset til deri at drive Bregner, der specielt fordre megen Kali; vi finde Padderokkerne, der specielt bruge megen opløselig Kisel, overalt i Mo- serne, og saa fremdeles. Vi finde, at den overor- dentlig yppige Vegetation i Moserne bestaaer af saadanne Planter, der fordre de samme uorganiske Bestanddele for deres Væxt som Græssorterne. Kun eet Stof mangler, og det er Qvælstoffet, hvoraf Græsset bruger meget, nemlig efter omstaaende Forhold 11 pCt. Derimod inde- holder den sure Mose en Art Forbindelser i saa stor Mængde, at vi kunne see den med de blotte Gine, nem- lig svovlsuurt Jernforilte, der qvælder ud af Grovterne og afsætter et rødt Pulver af Jernoxyd i Grøvterne ved Berøringen med Luften, og da det er dette Stof, der giver Mosen sin skadelige Charakteer, maa jeg nærmere omtale det. Det er let for Enhver at observere, at der i Tørven er Jern, ved at lægge Mærke til Tørveaskens Farve og Myremalmens Forekomst, da begge have deres Farve af Jernet; ved Forbrænding af Tørven bemærker man endvidere næsten altid den stærke Lugt af Svovlen. Den hollandske Chemiker von Bemmelen har nærmere undersøgt disse Stoffers Forekomst i Moserne; han finder, at der er 2 Forbindelser af Svovl og Jern, der findes i alle Moser, nemlig Pyerit eller en Forbindelse af 1 Deel Jern med 2 Dele Svovl og en Forbindelse af 1 Deel Jern med 1 Deel Svovl. Pyeritten findes især sammen med Dialomekiselen og udfylder ofte disses Skaller, medens den anden Forbindelse som et sort Pulver findes fordeelt i hele Tørvemasssen. Begges Dannelse forklares ved Til- stedeværelsen af Gibs og Jern under Forraadnelsen af de