ForsideBøgerOm Frostmoser og Marskeng…gulering af vore Vandløb

Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

Forfatter: E. R. Grove

År: 1870

Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 626.8 Gro

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
59 Steder i heelt sure Enge, og udsaaet i Foraarets Begyn- delse, forsvandt samme Aar alle Carexarter, og et tæt udmærket Hø vandtes, hvad enten der brugtes norsk Fiskeguano eller Peru Guano. Qvæget gik med stor Begjærlighed efter et saadant Sted, saa at selv alle gamle Græsstubbe forsvandt, og rigeligt grønt Græs holdt sig hele Sommeren; stedse stod hele den øvrige Eng som en ynkelig Modsætning, og da dette Forsøg er gjort paa forskjellige Steder og uden al anden Forandring af For- holdene, turde det være afgjørende. Mosejordens øvrige fortrinlige Bestanddele ere derved blevne bragte til Virk- somhed. Saa fortrinlige Engene iovrigt ere paa Marienborg, have de dog Feil, som jeg troer kunne undgaaes; man seer for meget de gamle Stubbe, og der behøves stadig Tilskud af Gjødning, vel ikke megen, men dog altid en Udgivt af 5 Rdl. pr. Tønde om Aaret, som det var godt om den kunde formindskes, og det bliver dog endnu Spørgsmaalet, om Engene vedvarende kunne holde sig saa gode som nu. Der bliver nemlig hver Vinter stuet Vand over disse Enge, og det er dette jeg har Grund til at antage er Skylden i de gamle Stubbe og den vedva- rende Mosevegetation, forsaavidt de gamle Græsrødders Vedbliven angaaer. Jeg skal derfor søge at oplyse, hvilken Virkning Overstuvningen kan have; kun maa jeg foreløbig be- mærke, at jeg indrømmer, at et Vanddække om Foraaret kan bidrage til at beskytte unge Skud imod Nattefrost, saa at noget tidligere Græs derved kan fremkaldes; men det er et Spørgsmaal, om ikke langt mere tabes. Naar man i nogen Tid stuer Vand over en Eng og