Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

66 god Eng, saa at kun smaa Rygge endnu staa terre, see vi strax store Sværme af Stære, Ryller, Viber, Brokfugle etc. etc. at samle sig derpaa, for at tage til sig af den rigelige Næring af Orme og Larver, der, flygtende for Vandet, samle sig paa saadanne Steder. Enhver Marsk- bonde [veed da, at der vil gaa et Par Aar hen inden han paa en saadan Eng kan fede sine Oxer; og Halv- græssene ville atter indfinde sig, fordi Landet da atter er blevet suurt. Ja Suurheden fra Undergrunden kommer saa let op og skader Græsvæxten, at man blot behøver at tillade at Grønsværet gjennemtrædes af Kreaturerne, saa at Jorden æltes og Insecterne dræbes, for atter at see Stargræsset komme frem. Det synes saaledes afgjort, at Muldjorden dannes og bestaaer af Dyreliv og disses Excrementer, at dette Dyrelivs Vedligeholdelse er den nødvendige Betingelse for Muldens Dannelse, og at dette Dyreliv ødelægges, naar Mulden sættes under Vand. Med Dyrelivet følger de qvælstofholdige Stoffer; der- for er en Marskeng ikke suur, naar den holdes i Orden; men Qvælstoffet, der er Gift for Halvgræsset og uund- værligt Næringstof for Heelgræsarterne, dannes og ved- ligeholdes af Naturen ved Dyrelivet i Engen. Det har derfor den samme Virkning paa Engen som den ovenfor omtalte Virkning af ammoniakalsk Gjødning.*) *) Da Overrisling paa saa mange Steder ansees som et non plus ultra af Engdrift, turde det være nødvendigt at omtale denne Arbeidsmaade lidt nærmere. Alle ere vistnok enige i, at den ubetinget er forkastelig paa enhver suur Eng; derfor afgraver man Vandet godt før man overrisler, og ofte er dette maaskee den væsentligste Forbedring; men i England, som Belgien og paa flere Steder i Tydskland, er man dog allerede kommen