Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
ikke skulde kunne forandres til lige saajgode vedvarende
Græsgange som Marskengene; der synes endog at være
meget, der taler for Sandheden af Linnées Ord: at Mo-
serne ere de Gjødningsbunker, hvoraf kommende Slægter
skulle leve, naar vi ved at benytte dem som Høenge
kun sørge for at forny Kraften, hver Gang den synes at
ville tage af. I saa Fald vilde de præstere mere end
Marskengene formaa; men de maa i ethvert Fald be-
handles med megen Tænksomhed, især i Førstningen,
indtil de have faaet Tid til at udvikle deres Kraft, og
indtil Erfaringen paa Stedet have bragt os til ny tilvante
Arbeidsmaader, ligesom paa andre Steder, hvor man
driver Marskenge.
et Par Gange, har det da viist sig, at ogsaa alle saadanne
Stoffer hurtigt ere opbrugte, og man har maattet opgive al
saadan senere Brug, da Overrislingen med dertil allerede
brugt Vand viste sig at være spildt Uleilighed. Der er Til-
fælde, hvor man med Fordeel Iran benytte en Kilde om For-
aaret for at fremkalde meget tidlig Græs ved Overrisling saa-
længe dette Vand er varmere end Luften, og saadant nyt,
tidligt Græs kan have megen Værdi; men her ophører Nytten
da, naar Luften atter er varmere end Vandet, idet det der er
Varmen og ikke Vandet, der stifter Nytten.
Der er endelig Tilfælde, hvor man fra Byer kan føre
Kloakvand ud over en Slette og fremkalde en uhyre Vegeta-
tion; men der er det da atter Gjødningen, der virker. Saa-
dant Vand har ogsaa snart et stort Dyreliv at fremvise, Qvæl-
stoffet er deri i stor Mængde, og holder man en saadan Eng
endog meget vaad, saa faaer man en Masse Grønfoder af stor
Værdi, bestaaende vel af Græsarter, men særegne Arter, som
Rør, pia aquatica ete., der maa slaaes hver Maaned, da de
ere Vandplanter, der, overladte til dem selv paa deslige Steder,
kunne blive 3 à 4 Alen høie og hvert Straa saa tykt som en
Finger; — men det er da atter ikke Overrislingen, der skyl-
des denne Yppighed; Vandet er der kun benyttet som et
Transportmiddel for .Gjødningen; selve Vandet i saa stor
Mængde bliver dog altid skadeligt ved at gjøre Jorden kold.