Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb
Forfatter: E. R. Grove
År: 1870
Forlag: Otto Schwartz's Efterfølger (E. Jespersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 626.8 Gro
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Behandling; samt hans bedste Gjødningskilde, hvadenten
han alene vil lade den græsse Engen af, eller tillige fodre
med Rapskager og Roer, eller han vil folde sin Faare-
flok over de mindre gode Steder, efter at de om Dagen
have græsset paa andet Land.
Der er imidlertid fra et andet Synspunct, at der kan
være Tale om at bruge Engene, som jeg ikke kan forbi-
gaae, da det mulig kunde bidrage til, at Capitalerne
lettere end tidligere derved ville blive tilgjængelige for
denne Art Agerbrug, og at i det foreliggende Tilfælde
navnlig Jyllands større Kjær og Moser ad en ikke her
ganske almindelig Vei lettere ville kunne komme under
Cultur.
I Slesvig som i de fleste Marskegne ere de enkelte
Marker en Art fri Eiendom, der med største Lethed kan
overgaae fra Haand til Haand, baade som Eie og Leie.
Eieren leier hvert Aar sine Marker (Fenner) ud paany,
skjøndt i Regelen til den samme Leier; han har ingen
Folio i Pantebogen for hver saadan Eiendom. Fennen
er for ham næsten af samme Natur som en Obligation,
hvoraf han hvert Aar trækker sin Rente; ban har ingen
Uleilighed med en Drivt, da de faa Arbeider, der skulle
udføres, altid ere stipulerede i Leiecontracten. Mange
saadanne Eiere see aldrig deres Land, men lader Leien
indeassere, og slutte nye Contracter hvert Aar igjennem
en Advocat eller anden Commissionair. Andre Eiere
kjøbe Kreature om Foraaret og sælge dem om Efteraaret,
uden at bruge nogen Avling eller andet Tilsyn end en
Huusmand paa Stedet. En tredie Art Eier er Land-
bruger nær eller fjern, maaskee flere Mile fjernet; han
kjober og sælger Fenner, eftersom han har Brug for