Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

85 gere, da Engene ikke lide af Vandet før det staaer over dem, og da de laveste af disse kunne beskyttes ved smaa Diger, saa vil i mange Tilfælde den nye nødvendige For- dybning kun være ringe. Selv Møllerne ville ofte kunne beholdes med en ringe Forandring, da deres Allob ligesaavel som Tilløbet fordybes, og do ville vinde betydeligt der- ved, at de ville blive forsynede med Vand paa den Tid om Sommeren, da de tidligere ofte savnede det. Selv om Udgivten alligevel efter et individuelt Skjon i mange Tilfælde maatte synes at være stor, og selv om man ikke antager, at de derved vundne Fordele saa hurtigt ville dække Üdgivterne, som jeg har Grund til at antage, saa er der en Side at see Sagen fra, der altid væsentlig maa bidrage til dog ikke at sky denne Udgivt, nemlig: at saagodtsom den hele Udgivt bliver fordeelt i Egnen til Communens meest trængende Beboere ; at det for disse er en stor Fordeel, der vil holde Mange fra Fattig- væsenets Forsorg, at Engarbeidet først begynder efter at den øvrige Jord er bragt i Orden; at det vedvarer hele Vinteren, naar ikke meget stærk Frost indtræffer, og at det altid maa ophøre før Høhøsten. Jeg har havt rig Leilighed til at see med hvor stor Begjærlighed Huus- manden tyede til Vinterarbeidet; jeg har i flere Aar hovedsaglig drevet den Art Vandarbeider om Vinteren, og jeg har selv havt Fordeel, medens dog alle indrøm- mede, at Egnens Beboere havde den største Fordeel deraf. Det maa nemlig bemærkes, at næsten alle Eng- arbeider med stor Lethed kunne gives i Accord, og at Veiret vel kan være godt nok for Arbeidsgiveren, saa- længe Arbeideren kan staa hele Dagen ude, ofte med daarlige Klæder og paa ringe Kost, for at arbeide i