Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

IV. Den nyere Tid. Det var en kun sørgelig Skildring, som Guldsmedelavet gav af sig selv, da det skrev ind til den kongelige Kommission, der skulde reformere Lavsforholdene. Af Lavets 62 Mestere var den halve Del yderlig fattige og uden mindste Arbejde, og af de andre havde igjen kun Halvdelen lige «hvad de selv med egne Hænder kunde arbejde», kun en Fjerdedel var i Stand til at holde Svende og Drenge 1. Men Kommissionen lod sig ikke röre; den sörgede ikke for det ønskede Forbud mod Indførsel af fremmede Guld- og Sølvarbejder, og Frd. 21 Marts 1800, der blev dens Virksomheds endelige Resultat, tillod enhver Svend, der havde arbejdet som saa- dan i 4 Aar, at nedsætte sig som Frimester. Guldsmedelavets For- hold bedredes ikke herved, men saa kom Krigen med England. Danmark sluttede sig til den napoleonske Fastlandsspærring; Re- geringen forbød i 1808 Indførselen af saa godt som alle udenlandske Manufaktur-, Fabrik- og Haandværksvarer og opfordrede indtrængende Alle til at forsyne sig kun med «indenlandske Fabrik- og Kunst- varer». Selskabetfor indenlandsk Kunstflid bestemte, at dets Hæders- tegn skulde bestaa i en Guldring «siret med indenlandske Stene f. Ex. de saakaldte bornholmske Diamanter, grønlandske Granater m. m.» eller i en Daase af islandsk Agat o. s. v. Overalt kappedes man om at bringe danske Industrier til at blomstre, og Guldsmedelavets Older- mand skriver, at den afbrudte Kommunikation gav Lavet Velstand2.