Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Den nyere Tid.
Fremtiden maatte drive Guldsmedhaandværket, uden at han havde
gjort behørigt Mesterstykke og var Medlem af Lavet k
Men endnu stod det saa længselsfuldt ønskede Indførsels-
forbud tilbage; det maa imidlertid have vist sig, at det var en Sten,
som ikke kunde løftes, ti Lavet skiftede Taktik. I 1819 anholdt det om,
at de hidtil gjældende Regler angaaende Gehalten af de her forar-
bejdede Guldarbejder væsentlig maatte ophæves; det gjaldt om at
sætte Lavet i Stand til ad denne Vej nogenledes at kunne tage det
op med den uredelige Konkurrence. Efter Lavsartiklerne af 1685
maatte der ikke forarbejdes under 21 Karatsguld, men allerede i
1778 var Grænsen nedsat til 18 Karat, og samtidig var det tilladt
Guldsmedene at forarbejde Mips under 3 Lods Vægt af en hvilken-
somhelst Gehalt, idet det dog var paalagt dem at stemple ethvert
sâadant Stykke med deres eget Stempel. Denne Forpligtelse blev
imidlertid ikke overholdt, og 1781 indskrænkedes den udtrykkeligt
overfor Arbejder, der vare saa smaa eller af en saadan Façon, at
Stempel ikke kunde anbringes paa dem. Lavet stod altsaa langtfra
forsvarsløst overfor Konkurrencen, men man fandt det dog nød-
vendigt at gaa endnu længere ned, og i 1821 blev det efter Lavets
ovenfor nævnte Begjæring bestemt, at Guldsmedene i Kjøbenhavn
fremtidigt maatte forfærdige Guldarbejde, af hvad Gehalt de fandt
for godt, under Betingelse af, at de forsynede ethvert Stykke Arbejde,
som ej faldt ind under Nips, med deres Navnestempel og et Gehalt-
stempel, for livis Rigtighed de skulde være ansvarlige 3.
Publikum henvistes altsaa for Guldarbejdets Vedkommende fra
Guardejnstemplet, der efter de tidligere Bestemmelser skulde findes paa
ethvert Guldarbejde af nogenlunde Störrelse, til den vedkommende Guld-
smeds eget Stempel, men, som det var at forudse, blev Sikkerheden for
Arbejdernes rette Guldholdighed herved meget forringet. Fristelsen til at
sælge billigt lokkede, og der uddannede sig en Praxis, hvorefter mange
Guldsmede paaslog deres Guldarbejder et 18 Karats-Stempel, selv om
de kun holdt 12 Karat. Herimod blev der skredet ind, men ikke
for end i 1836; nogle Guldsmede bleve da domte, og Retten tog
ikke Hensyn til den af dem fremførte Undskyldningsgrund, at de ikke
troede at have gjort noget Ulovligt, da de ikke havde taget Betaling