Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

100 Den nyere Tid. foreskrevne Lødighed. «Den Guldsmed», fortsætter han, «som vilde holde sig Lavsartiklerne efterrettelig, kunde umulig ernære sig i Pro- vinserne». Det var én almindelig Misere. H. C. Ørsted skriver om- trent samtidigt: «Det kjøbenhavnske Guldsmedelavs Stempler have tabt Paalideligheden baade hos Medborgere og Fremmede», og her- til kom yderligere, at selv Guardejnens Stempel paa denne Tid svigtede f Allerede i 1822 skrev den daværende Oldermand N. Christen- sen til Kjøbenhavns Magistrat, at man desværre ikke sjældent traf paa Sølvarbejder, som, uagtet de vare forsynede med Guardejnens Stempel, langtfra havde den Gehalt, som Lavsartiklerne paabød. Han klagede med andre Ord over den gamle, 82aarige Stadsguardejn Frederik Fabritius, og at ikke Alt var, som det helst burde være, synes afgjort, men man traadte hensynsfuldt op imod den gamle Mand, og efter nogen Vanskelighed fik man ham til selv at søge sin Afsked. 1 April 1823 fik han den med 400 Rbd. i Pension efter at have været ved Guardejnembedet i næsten 56 Aar. Hans Efter- følger blev Guldsmed C. P. Næboe, og efter ham kom i 1827 en Son af Frederik Fabritius, Myntguardejnen Graah Fabritius. Men han mistede i 1831 sine Stillinger baade som Mynt- og Stadsguardejn paa Grund af manglende Paapasselighed, og den Mand, der nu kom til at fungere som Stadsguardejn, Guldsmed Christian Olsen Møller, synes heller ikke at have været omhyggelig nok. Det blev i 1838 godtgjort, at han havde stemplet Arbejder, der vare udslaaede af den samme Ten, som forskjelligt lødige. Först da Peter Reimer Hinnerup i 1840 blev Stadsguardejn, synes man at have fundet den rette Mand, men Hinnerup var ogsaa en saavel praktisk som teo- retisk fuldt uddannet Guldsmed. Allerede 1836 var lian bleven Myntguardejn 2. Som det heraf vil ses, vare Guardejnforholdene i lang Tid ikke heldige, hvad man forøvrigt ikke var blind for. Allerede i Aar- hundredets Begyndelse havde et Forslag fra Frederik Fabritius givet Anledning til Overvejelser vedrörende Stemplingens bedste Ordning, men Krigen bevirkede, at Sagen blev henlagt. 1816 kom den dog paany i Bevægelse, og i December 1821 blev der nedsat en Kom-