Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

102 Den nyere Tid. han med Anbefalinger fra Ørsted og med Understøttelse fra den Reiersenske Fond en treaarig Udenlandsrejse, paa hvilken han ar- bejdede hos stôrre Mestere i Berlin, Freiberg, Wien, München, Paris, og London. Da han kom hjem, blev han konstitueret som Fuld- mægtig ved Mynten, men samtidig gav han med Understøttelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse ikke faa Guldsmedemestere og Svende Undervisning i Legering og Niellering; i samme Retning vir- kede han ogsaa ved Udgivelsen af en i lang Tid forberedt, udførlig Haandbog for Juvelere, Guld- og Sølvarbejdere (1839) k Hinnerup stod dog ikke som et aldeles enestaaende Fænomen, han havde haft forberedende Forgængere; mærkes kan det saaledes, at Guldsmed C. B. Alberts i 1808 androg om Understøttelse til at oprette en Læreanstalt, hvor Guldsmedene kunde lære Guld- og Sølvprobering samt Legering, og at Sølvpletterer William Houghton i 1816 fik ti Aars Eneret til at anlægge et Affineri for ædle Me- taller. Ingen af disse Anstalter blev imidlertid af Betydning, den förste kom slet ikke i Gang, og om et nyt Affineri høre vi forst meget senere. I Januar 1847 fik Kemikeren H. C. Drewsen Be- villing til at anlægge en Anstalt til Affinering af Guld og Sølv i Forening med Galvanoplastik *, men hans Affineri medførte kun Tab hvorimod hans galvanoplastiske Anstalt, som bekjendt, trivedes og voxede 2. I denne Forbindelse kan det endnu nævnes, at der i 1820 og 1835 fremkom to Smaabøger, i henholdsvis Aarhus "og Horsens, om Guld- og Sølvlegering, og at den senere Slotsforvalter og Kommandant paa Rosenborg, G. H. Sommer, i 1830 udgav en af Juvelererne meget brugt Bog: Aglaia eller Kundskab om Smykke- * Det udtaltes i Forhandlingerne om Affineriets Oprettelse, at den Mynten ved Kancpl. 15 Juli 1817 tillagte Eneret til at smelte Guld og Sølv for Pri- vate ikke var nogen Hindring. (Den J. Jagerireuter, s. ovfr. S. 80, tillagte Ene- ret var efter hans Død gaaet over til Guldsmed Peter Borreby og fra dennes Enke til Mynten; den ophævedes forst ved Lov af 6 November 1874). For- øvrigt synes Affinerier ikke at kunne trives her. 1704 tilholdes Zacharias An- tonnis om strax at tage Borgerskab, hvis han fremdeles vil bruge sin Profession „med at skille Guld og Sølv fra hinanden og det ellers fin gjöre“; 1754 søger Lenin Salomon Goldschmidt forgjæves om at maatte anlægge et Guld- og Sølv- affineri i Kjøbenhavn 3,