Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

101 Den nyere Tid. har været fra Guldsmedenes Side, turde imidlertid være et Spörgs- maal, 1772 staar Lavet overfor Akademiet paa Retten til at «fore- give» vedkommende Svende Tegningen til deres Mesterstykke, idet den efter Akademiets Fundats kun skulde forelægges det «til Appro- bation», men paa den anden Side androg Lavet dog i 1777, som ovenfor nævnt, om at nogle af Akademiets Professorer maatte faa Overopsyn med den Fællesbutik, som det ønskede oprettet. Og sikkert er det, at Forbindelsen udvidedes, 1814 blev det be- falet, at ogsaa Svendestykkerne skulde forelægges Akademiet L For- bindelsen slog efterhaanden Rod, og da Tiderne bedredes, da der igjen blev udført större Arbejder herhjemme, nævnes ved disse — hvad der tidligere ikke var kjendt — en Kunstners og en Haandværkers Navne jævnsides. I G. F. Hetsch’s «Fortegninger for Haandværkere», der udkom fra 1839 til 1843, nævnes paa denne Maade Guldsmedene N. Christensen, J. B. Dalhoff, F. B. Eggersen, C. F. Madsen og G. Thygesen, og Dalhoffs Navn er det, der fore- kommer hyppigst 2. Jörgen Baltasar Dalhoff er født den 11 November 1800 i Ønslev paa Falster, hvor hans Fader var Præst, og 15 Aar gammel kom han i Lære her i Kjøbenhavn hos Guldsmedelavets Oldermand, Feter Hagen, en gammel Mand, for hvem det ikke synes at være gaaet op, at Haandværkerne behøvede at lære noget videre. Dalhoff fik ikke Lov til at besøge Institutet for Metalarbejdere, men talentfuld, som han var, lærte han, ved hist og her at opsnappe saa det Ene og saa det Andet, dog Forskjelligt udover Værkstedsuddannelsen; han lærte saaledes baade at ciselere og gravere udmærket, og da han i 1820 blev Svend, staar der i Lavsprotokollen, hvad der er hôjst usæd- vanligt, at hans Svendestykke, en Flødekande, var «udmærket godt forfærdiget». Efter at være bleven Svend, arbejdede han et Par Aar hos Guldsmed I. Isbrand, men samtidig var han Lærer ved «Institutet for Metalarbejdere» i Drivning og Ciselering, og nu besøgte han ogsaa Modelsalen paa Kunstakademiet, hvor Professor J L Lund blev opmærksom paa ham. Professoren viste et af hans Arbejder, et Reliefbillede af Prinsesse Karoline Amalie, til Prins Kristian (den senere Kristian VIII), der var Akademiets Præses, og herved grund- lagdes det nære Forhold, hvori Dalhoff senere i en Aarrække kom