ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Empirestil. Fri Stil. 111 vore Guldsmede tilbage bl. A. i Farvning ; kort for var det ogsaa udtalt, at vi stode endog langt tilbage i Udførelsen af emaljerede Arbejder. For- holdene vare endnu kun smaa, og det er i höj Grad oplysende, at Hinne- rup efter i sin Haandbog (1839) at have beskrevet de af Udlandets Guldsmede brugte Maskiner (Valseværker, Riffeltrækketojer, Slaa- eller Hammerværker, Faldværker, Svingpresser, Udskærepresser og Traad- skruemaskiner) siger, «at han ikke har tænkt sig, at de enkelte Guldsmede hos os endnu skulde nødvendigt anskaffe dem.» 1835 hjalp den Rejersenske Fond Guldsmed P. L. Kyhl til en Valse- maskine og noget andet Værktôj, men det var kun i Anledning af en af ham gjort saakaldet Opfindelse, der gik ud paa at aftrykke Naturgjenstande i Metalplader. 1836 roses nogle af ham udstillede Skeer, der vare smykkede med «oppressede naturlige Blade»; Sagen synes imidlertid ikke at have haft Betydning 1. Her brugtes væsentlig endnu ingen Maskiner, Alt gjordes med Haandkraft, og derfor var det ikke muligt at konkurrere med Ud- landet. Trods enkelte fremragende Mænd gik Udviklingen kun lang- somt, og det er karakteristisk, at da den fôrste Verdensudstilling blev afholdt, 1851 i London, meldte ikke en eneste dansk Guldsmed sig til Deltagelse i den. Ved Udstillingen 1855 i Paris var A. Michelsen den eneste danske Guldsmed, og forst 1862 kan man med Sandhed sige, at den danske Guldsmedekunst deltog i en Verdensudstilling (London) *. Hvad der da særlig blev bemærket, var E. F. Dahls Armbaand og Brocher i oldnordisk Stil. I Fortidens Skatte havde man, som nedenfor nærmere vil blive omtalt, fundet tjenlige Forbilleder 2. Da Aarhundredet begyndte, var det den græciserende Kejser- stil, som herskede. Det var den franske Revolution, der havde fremkaldt den, men — det er Jakob Falkes Ord — den aandede mere republikansk Ubøjelighed end græsk Frihed, og dens stive, kantede Linier gik hos os navnlig under Tidens paa dette Omraade toneangivende Kunstner G. F. Hetsch over til en noget tung romersk * Deltagerne vare: Sølvvarefabrikant V. Christesen, Guldsmedene N. C. Clausen (Odense), E. F. Dahl., Jul. Dideriksen, A. N. Dragsted, P. Hertz, H. C. V. Mayntzhusen, J. C. Thorning samt Eunstflidslotteriet.