Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Empirestil. Fri Stil.
111
vore Guldsmede tilbage bl. A. i Farvning ; kort for var det ogsaa udtalt, at
vi stode endog langt tilbage i Udførelsen af emaljerede Arbejder. For-
holdene vare endnu kun smaa, og det er i höj Grad oplysende, at Hinne-
rup efter i sin Haandbog (1839) at have beskrevet de af Udlandets
Guldsmede brugte Maskiner (Valseværker, Riffeltrækketojer, Slaa- eller
Hammerværker, Faldværker, Svingpresser, Udskærepresser og Traad-
skruemaskiner) siger, «at han ikke har tænkt sig, at de enkelte
Guldsmede hos os endnu skulde nødvendigt anskaffe dem.» 1835
hjalp den Rejersenske Fond Guldsmed P. L. Kyhl til en Valse-
maskine og noget andet Værktôj, men det var kun i Anledning
af en af ham gjort saakaldet Opfindelse, der gik ud paa at aftrykke
Naturgjenstande i Metalplader. 1836 roses nogle af ham udstillede
Skeer, der vare smykkede med «oppressede naturlige Blade»; Sagen
synes imidlertid ikke at have haft Betydning 1.
Her brugtes væsentlig endnu ingen Maskiner, Alt gjordes med
Haandkraft, og derfor var det ikke muligt at konkurrere med Ud-
landet. Trods enkelte fremragende Mænd gik Udviklingen kun lang-
somt, og det er karakteristisk, at da den fôrste Verdensudstilling
blev afholdt, 1851 i London, meldte ikke en eneste dansk Guldsmed
sig til Deltagelse i den. Ved Udstillingen 1855 i Paris var A. Michelsen
den eneste danske Guldsmed, og forst 1862 kan man med Sandhed sige,
at den danske Guldsmedekunst deltog i en Verdensudstilling (London) *.
Hvad der da særlig blev bemærket, var E. F. Dahls Armbaand
og Brocher i oldnordisk Stil. I Fortidens Skatte havde man, som
nedenfor nærmere vil blive omtalt, fundet tjenlige Forbilleder 2.
Da Aarhundredet begyndte, var det den græciserende Kejser-
stil, som herskede. Det var den franske Revolution, der havde
fremkaldt den, men — det er Jakob Falkes Ord — den aandede
mere republikansk Ubøjelighed end græsk Frihed, og dens stive,
kantede Linier gik hos os navnlig under Tidens paa dette Omraade
toneangivende Kunstner G. F. Hetsch over til en noget tung romersk
* Deltagerne vare: Sølvvarefabrikant V. Christesen, Guldsmedene N. C.
Clausen (Odense), E. F. Dahl., Jul. Dideriksen, A. N. Dragsted, P. Hertz, H.
C. V. Mayntzhusen, J. C. Thorning samt Eunstflidslotteriet.