ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
114 Den nyere Tid. bevarede en ikke ringe Uafhængighed og, som ovenfor nævnt, for- holdsvis hurtigt sluttede sig til Verdensudstillings - Stromningerne. Mærkes kan det forøvrigt, at just i 1851, den förste Verdens- udstillings Aar, skete der et Skridt, der blev Indledningen til en væsentlig Formindskelse af Akademiets Indflydelse. I det nævnte Aar forlagdes Haandværkslærlingenes Undervisning fra Akademiet til det tekniske Institut, og — Udviklingen blev ikke staaende herved. Næringsloven af 1857 sprængte Lavsvæsenet, og som Følge heraf faldt ikke alene Mesterstykkerne bort, men Aflæggelsen af Svende- prøver blev fra en tvungen til en frivillig Akt. Støttepunkterne for den akademiske Avtoritet skylledes bort, og i kunstnerisk som i alle andre Henseender brød Friheden med fuld Styrke ind over Lavet. Vi skulle nu se, hvorledes det benyttede den \ Kjøbenhavns Guldsmedelav var selvfølgeligt en konservativ Institution. Da F. li. Hinnerup i Begyndelsen af Halvtredserne som Guardejn foreslog at forandre de hidtil brugte Stempler, opponerede Lavet stærkt, det holdt paa de gamle Stempler, og skjôndt Hinnerup strax sejrede, vandt Lavet dog tilsidst. Ved en Skrivelse af 23 Maj 1854 indførte Justitsministeriet igjen de gamle Stempler, der satte Mærker med ophöjet Præg, istedenfor de i 1852 indførte Stempler, der mærkede med fordybet Præg; den eneste i 1852 indførte For- andring, der vedblev at bestaa, var den lidet betydende Afskaffelse af det tidligere brugte Maanedsmærke. Som naturligt er, viste Lavets Konservatisme sig dog stærkest i Kampen om Lavsvæsenets Bestaaen. Det holdt paa Lavsindretningen, holdt paa de tvungne Svende- og Mesterprøver o. s. v., men derfor var det ikke uvilligt til Reformer. Det vilde gjærne gaa med til Indførelsen af en teoretisk Prøve, saaledes at Svendene fik nogen Indsigt i Kemien og lærte at gjöre nogle af de Beregninger, som oftere udkrævedes; det vilde ogsaa i alt Fald delvis gaa med til, at Mesterstykkernes Bedömmelse henlagdes under en særlig dertil nedsat offentlig Kommission, men imod Frimesterinstitutionen, som fra én Side paany blev foreslaaet indført, udtalte det sig stærkt. Guldsmedene bleve, skrev Lavet, som Regel Mestere i en Alder af mellem 25 og 30 Aar, og de be- gyndte, naar de ikke vare meget formuende, deres Løbebane ved