Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Den nyere Tid.
bevarede en ikke ringe Uafhængighed og, som ovenfor nævnt, for-
holdsvis hurtigt sluttede sig til Verdensudstillings - Stromningerne.
Mærkes kan det forøvrigt, at just i 1851, den förste Verdens-
udstillings Aar, skete der et Skridt, der blev Indledningen til en
væsentlig Formindskelse af Akademiets Indflydelse. I det nævnte
Aar forlagdes Haandværkslærlingenes Undervisning fra Akademiet til
det tekniske Institut, og — Udviklingen blev ikke staaende herved.
Næringsloven af 1857 sprængte Lavsvæsenet, og som Følge heraf
faldt ikke alene Mesterstykkerne bort, men Aflæggelsen af Svende-
prøver blev fra en tvungen til en frivillig Akt. Støttepunkterne for
den akademiske Avtoritet skylledes bort, og i kunstnerisk som i alle
andre Henseender brød Friheden med fuld Styrke ind over Lavet.
Vi skulle nu se, hvorledes det benyttede den \
Kjøbenhavns Guldsmedelav var selvfølgeligt en konservativ
Institution. Da F. li. Hinnerup i Begyndelsen af Halvtredserne som
Guardejn foreslog at forandre de hidtil brugte Stempler, opponerede
Lavet stærkt, det holdt paa de gamle Stempler, og skjôndt Hinnerup
strax sejrede, vandt Lavet dog tilsidst. Ved en Skrivelse af 23 Maj
1854 indførte Justitsministeriet igjen de gamle Stempler, der satte
Mærker med ophöjet Præg, istedenfor de i 1852 indførte Stempler,
der mærkede med fordybet Præg; den eneste i 1852 indførte For-
andring, der vedblev at bestaa, var den lidet betydende Afskaffelse
af det tidligere brugte Maanedsmærke. Som naturligt er, viste
Lavets Konservatisme sig dog stærkest i Kampen om Lavsvæsenets
Bestaaen. Det holdt paa Lavsindretningen, holdt paa de tvungne
Svende- og Mesterprøver o. s. v., men derfor var det ikke uvilligt til
Reformer. Det vilde gjærne gaa med til Indførelsen af en teoretisk
Prøve, saaledes at Svendene fik nogen Indsigt i Kemien og lærte at
gjöre nogle af de Beregninger, som oftere udkrævedes; det vilde
ogsaa i alt Fald delvis gaa med til, at Mesterstykkernes Bedömmelse
henlagdes under en særlig dertil nedsat offentlig Kommission, men
imod Frimesterinstitutionen, som fra én Side paany blev foreslaaet
indført, udtalte det sig stærkt. Guldsmedene bleve, skrev Lavet,
som Regel Mestere i en Alder af mellem 25 og 30 Aar, og de be-
gyndte, naar de ikke vare meget formuende, deres Løbebane ved