Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Empirestil. Fri Stil. 117 Skefabriken i Odense fik dog ikke nogen stor Betydning, men anderledes gik det i Kjøbenhavn. Christesens Etablissement voxede for hvert Aar, og det blev ikke uden Konkurrenter. C. A. Bjerager (t 1883) indrettede en Skefabrik, der slog sig op og nu fortsættes af A. Fleron. Brugen af Maskiner bredte sig, og det ikke alene overfor det saa kaldte Bestikarbejde (Skeer og Gafler), men ogsaa overfor Korpusarbejde (Skaale, Kander o. s. v.), og paa dette, det egentlige Sølvsmederis Omraade, fik C. O. Isbrand, Chr. Boas og A. N. Dragsted Betydning; deres Navne ere knyttede til talrige Arbejder. Christesens Virksomhed strakte sig selvfølgelig over baade Bestik- og Korpusarbejder, og da den stadig voxede, er det naturligt, at han ikke nöjedes med at have Arbejdsmaskiner, han maatte ogsaa have maskinmæssig Bevægkraft; i 1868 holdt Dampen sit Indtog i hans Værksteder og dermed i det danske Guldsmederi. Da Brødrene 8. & J. Hertz i 1875 anlagde en Sølvvarefabrik, fulgte de Christe- sens Exempel, de fik baade Arbejdsmaskiner og Dampkraft, og de gik paa en vis Maade et Skridt videre, ti de lagde ogsaa Beslag paa Elektriciteten; fra Deeember 1884 har hele deres Etablissement været oplyst ved elektrisk Belysning. Det er imidlertid ikke alene Dampen, der benyttes som Bevægkraft, Gassen maa ogsaa fungere som saadan; det betydelige Firma A. Michelsen (Hof- og Ordens- juveler C. Michelsen), der skriver sig fra 1841, har i de sidste Aar væ- sentlig udvidet sine Værksteder, og paa Værkstedet for Sølvkorpus- arbejder, der ledes af Ciselør A. Bøder, driver en Gasmaskine de nødvendige Hammer-, Valse-, Dreje- og Slibemaskiner *. Guld- og Sølvarbejde. — Hvad norske Forhold angaar, udtales det i Lavs- artiklerne for Guldsmedene i Kristiania (10 Maj 1718) og Throndhjem (15 Ja- nuar 1728), at Magistraten i hver af disse Byer skulde udnævne en Vardin; Sølvet skulde som i Kjøbenhavn være lS^-lødigt. 1 1762, da Kristiania synes at have haft 11 Guldsmede, stod det imidlertid kun slet til med det af dem forarbejdede Sølvs Lødighed, Efter de nævnte Artikler gjorde Filigranar- bejderne i Norge særlige Prøvestykker h * Det skal her bemærkes, at F. Schmalfeld i 33 Aar har staaet som det Christesenske Etablissements dygtige Gravør og Ciselør; Brødrene S. & J. Hertz har til deres Forretning knyttet den ovenfor nævnte Guldsmed dir. Boas samt Modelløren og Oiseløren Knud Jensen. Ved Siden af deres Fabrik drive de ogsaa den af deres Fader P. Hertz i 1834 grundlagte Virksomhed.